fjern søgeboks

Kørselsgodtgørelse i 2020

Skatterådet har med bekendtgørelse af den 19. november oplyst satserne for skattefri kørselsgodtgørelser i 2020. Skolerne kan anvende satserne for de ansatte, der ikke er omfattet af en statslig overenskomst.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
03.12.19

For ansatte på en statslig overenskomst – det vil sige ledere, lærere og børnehaveklasseledere – skal skolerne afvente, at MKS (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) udsender en 2020-udgave af cirkulæret om satser for tjenesterejser, idet dette cirkulære tillige med cirkulæret om tjenesterejser fra 2000 udgør hjemmelsgrundlaget for at udbetale kørselsgodtgørelse m.v. i forbindelse med tjenesterejser.

Satserne i cirkulæret om tjenesterejser følger dog Skatterådets satser. Satserne for 2020 er lidt lavere end satserne for i år. De hyppigst anvendte satser udgør i 2020:

  1. Kørsel til og med 20.000 km. Årligt 3,52 kr. pr. kilometer. (Det er denne ”høje” takst, der kan anvendes til lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved kørsel efter skriftlig bemyndigelse).
  2. Kørsel udover 20.000 kr. årligt 1,96 kr. pr. kilometer. (Denne ”lave” takst anvendes ved almindelig kørsel for ansatte under statslig overenskomst.
  3. Benyttelse af motorcykel afregnes efter samme takster som bil.
  4. Benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter godtgøres med 0,54 kr. pr. kilometer.

Når cirkulæret fra MKS foreligger, vender vi naturligvis tilbage med henvisning til dette.

Skatterådets bekendtgørelse om satser for 2020 kan findes HER

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12