'Konsulenterne guider ONLINE'
I online videoer gennemgår konsulenter fra Friskolernes Hus på skift aktuelle emner og enkelte områder forbundet med administrationen og driften af en fri grundskole.
Videoformatet 'Konsulenterne guider ONLINE' vil blive udgivet med uregelmæssige mellemrum og vil kunne findes på siden <link https: www.friskoler.dk vaerktoejer konsulenterne-guider _blank external-link-new-window internal-link>HER.
På siden findes lige nu en informationsvideo om overenskomstfornyelsen for lærere, børnehaveklasseledere og ledere. På siden kan man også downloade de slides, der vises undervejs i videoen.
Flere videoer følger
Friskolernes Hus følger i den kommende tid op med flere informationsvideoer. I den forbindelse modtager vi meget gerne kritiske, kloge, spontane kommentarer, som kan indgå i vores udvikling af og overvejelser omkring det nye format.