fjern søgeboks

Krav til private gymnasier

Private gymnasier underlægges samme krav som frie grundskoler med hensyn til formål, oprettelse af afdelinger og donationer.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
08.05.19

Private gymnasier har med en lovændring, vedtaget af Folketinget den 30. april, fået indskrevet en række bestemmelser i loven, som ligner de bestemmelser, der kendes fra friskoleloven. Loven om private gymnasier får således tilføjet en formålsparagraf om frihed og folkestyre, demokratisk dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder herunder ligestilling mellem kønnene. 

Derudover indføres skærpede bestemmelser i forbindelse med oprettelse af en ny privat gymnasieskole, hvor ministeriet skal påse, at personkredsen bag oprettelsen lever op til lovens krav – nøjagtig som det kendes fra friskoleloven. 

Med lovændringerne får en privat gymnasieskole adgang til at oprette afdelinger efter retningslinjer, som svarer til dem, der netop er indført i friskoleloven. 

Endelig indføres regler om donationer svarende til reglerne på frie grundskoler, ligesom der indføres skærpede tilsynsbestemmelser og en whistleblower-ordning, som det er gældende på de frie grundskolers område. 

Ændringsloven kan findes <link https: www.ft.dk ripdf samling lovforslag l218 _blank external-link-new-window internal-link>HER – se § 3.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12