Fremover vil det i folkeskolen alene vil være kompetencemålene (kompetencer ved afslutning af bestemte klassetrin), og færdigheds- og vidensområderne som undervisningen skal tilrettelægges ud fra, samt opmærksomhedspunkterne, der er bindende. De underliggende mål gøres vejledende. Kanonlisterne i dansk og historie fastholdes også som obligatoriske i folkeskolen.
Svaret afhænger af, om skolen selv har fastsat slutmål og delmål for undervisningen – eller om skolen ikke har fastsat sådanne mål og derfor skal følge Fælles Mål.
Hvis skolen selv har fastsat mål, så skal disse mål naturligvis følges – naturligvis under forudsætning af at de fastsatte mål står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Hvis skolen derimod skal følge Fælles Mål, betyder ændringen ifølge bemærkninger til lovforslaget, ”at det fremover alene er kompetencemål for bestemte klassetrin, inddelingen i obligatoriske færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges, samt opmærksomhedspunkter inden for de udvalgte kerneområder i dansk og matematik, som gælder”.
Lovændringen skal efter planen træde i kraft den 1. december 2017.
<link http: www.ft.dk ripdf samling lovforslag l49 external-link-new-window internal-link>Link til lovforslaget (L 49) om lempelser i Fælles Mål)