Friskolernes Hus har plukket de forslag ud, som har betydning for medlemsskolerne. Om forslagene bliver gennemført, er mere usikkert end vanligt i år, fordi det igangværende folketingsår også er valgår. På undervisningsministeriets område indeholder lovprogrammet 12 forslag, som gennemgås nærmere nedenfor.
Forslag om ændring af lov om folkeskolen:
- Styrket praksisfaglighed m.v. Lovforslaget har til formål at gøre det obligatorisk for eleverne at have et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, som kan afsluttes med en prøve. Forslaget giver også eleverne et retskrav på at komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale fra juni 2018. Forslaget planlægges fremsat i december 2018.
Forslaget har betydning for frie grundskoler, idét der er tale om en ændring af den undervisning, friskolernes undervisning skal stå mål med.
- Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker. Formålet med lovforslaget er at give skolerne frihed til dels at etablere fælles ledelse af det lokale bibliotek og det pædagogiske læringscenter på skolen og dels at oprette klasser med fokus på udvikling af elever med et musikalsk talent. Forslaget fremsættes i oktober 2018.
- Forsøg med selvstyrende skoler. Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til forsøg med selvstyrende skoler. Lovforslaget er et politisk udspil, som skal forhandles med Folketingets partier. Forslaget planlægges fremsat i slutningen af februar 2019.
- Justeringer af folkeskolereformen. Lovforslaget er en del af regeringens politiske udspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen” fra september 2018 og vedrører ændringer af reglerne om timetallet i folkeskolen, ændring af reglerne om faglige bindinger for undervisningen, udvidelse af folkeskolebestyrelsens kompetencer. Udspillet forhandles med Folketingets partier, og regeringen satser på at fremsætte lovforslag i slutningen af februar 2019.
Andre forslag fra undervisningsministeren
- Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. Lovforslaget har blandt andet til formål at indføre sprogprøver på grundskoler (folkeskoler såvel som frie grundskoler) med høj andel af børn fra udsatte boligområder. Lovforslaget skal også give hjemmel til at gribe ind over for folkeskoler med dårlige resultater og til at straffe forældre ved at lade børnechecken bortfalde, hvis børnene ikke deltager i undervisningen i grundskolen. Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale fra maj 2018.
Forslaget indeholder ændring af friskoleloven, således at frie grundskoler skal leve op til samme krav om obligatorisk sprogprøver som folkeskolen.
- Kommunale internationale grundskoler. Regeringen vil udskyde det tidspunkt, hvor loven skulle tages op til revision til folketingsåret 2021/22. Lovforslag herom fremsættes i oktober måned.
- Nationalt naturfagscenter Lovforslaget indeholder en opdatering og ajourføring af lovgrundlaget for det nationale naturfagscenter, herunder dets virke og funktion. Formålet hermed er at sikre, at centeret endnu bedre skal kunne håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer inden for undervisning i natur og teknik. Forslaget fremsættes i oktober måned.
- En mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Lovforslaget er led i udmøntningen af trepartsaftalen fra oktober 2017 og fremsættes i folketinget i denne måned.
- Specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Forslaget drejer sig om ministeriets mulighed for at fastsætte regler om leverandørvalg med hensyn til hjælpemidler. Fremsættes i november måned.
- Beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag. Lovforslaget handler bl.a. om de parametre, der indgår i beregningen af AUB-bidraget. Forslaget planlægges fremsat i november måned.
Forslaget kan få betydning for friskoler, hvis det medfører ændring af størrelsen af AUB-bidraget.
- Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v. Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmelserne for efterskoler. Forslaget indeholder blandt andet mulighed for et nyt geografisk skoletilskud med henblik på at sikre et bredt udbud af efterskoler. Forslaget fremsættes i begyndelsen af november.
- Styrkelse af erhvervsuddannelserne. Forslagets baggrund er regeringsudspillet ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”. Forslaget forventes bl.a. at indeholde initiativer om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Forslaget planlægges fremsat i slutningen af februar måned 2019.
Forslag fra andre ministerier
- Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Lovforslaget har til formål at sikre, at arbejdsgivere som udgangspunktet ikke har ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selvom arbejdsgiveren er part i sagen. Dog foreslås det, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i oplysningerne, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse taler imod dette. Lovforslaget fremsættes i oktober 2018.
Forslaget er relevant for friskolerne i sager om medarbejdere med længerevarende sygefravær.
- Ligebehandling - styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane og forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane. Lovforslaget har til formål at styrke fokus på det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven samt sikre, at niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane forhøjes. Forslaget fremsættes i november 2018.
Forslaget er relevant for friskoler, fordi det understreger vigtigheden af et ordentligt arbejdsmiljø med gensidig respekt og opmærksomhed på ligebehandling.
- Ferieloven. Der gennemføres tekniske ændringer og præciseringer som led i udmøntning af de nye ferieregler. Forventes fremsat februar 2019.
Friskolerne er omfattet af den nye ferielov. Friskolernes Hus orienterer om de nye regler i takt med, at de udsendes.
- Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Forslaget fremsættes i oktober måned.
Lovforslaget har betydning for friskoler med vuggestue og børnehave, som modtager børn fra udsatte boligområder.
- Familieretshuset – forældreansvarsloven m.v. Alle folketingets partier har i marts 2018 indgået aftale om et enstrenget familieretligt system. I den forbindelse fremsættes flere lovforslag, som blandt andet sigter på at etablere en ny administrativ myndighed (Familieretshuset), som har til formål at skabe et enklere og mere helhedsorienteret system for familier.
Friskolerne vil blandet andet møde det nye system i sager efter forældreansvarsloven - typisk i forbindelse med børns bopæl og samvær med forældrene ved skilsmisser. I forslaget vil man tydeliggøre og fremhæve barnets trivsel og beskyttelse i sagerne.
