fjern søgeboks

Lovforslag om ”frivillige” nationale test

I skoleåret 2019/2020 kan den enkelte folkeskole selv beslutte, om der skal holdes nationale test på skolen.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
04.03.20

Regeringen har den 27. februar fremsat lovforslag om de nationale test, som betyder, at det bliver op til skolelederen på den enkelte folkeskole, om der i indeværende skoleår skal afholdes nationale test på skolen.

Selvom en folkeskole har besluttet ikke at afholde test, kan der dog blive tale om, at skolen alligevel skal holde test. Det fremgår nemlig af lovforslaget at Børne- og Undervisningsministeriet vælger et antal klasser og skoler, som skal afholde test, uanset at skolelederen kan beslutte at skolen ikke skal afholde test.

Lovændringen gælder kun for skoleåret 2019/2020, og der er lagt op til at loven træder i kraft 14. april.

På de frie grundskoler har de nationale test hele tiden været frivillige, idet der er tale om et tilbud, som skolen kan vælge at benytte.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at forældrene kun skal underrettes om resultaterne af eventuelle test, hvis forældrene anmoder om det.

Læs hele lovforslaget HER. 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12