fjern søgeboks

Lovforslag om klubtilbud fra 4. klasse, oprettelse af afdelinger m.m. fremsat

Undervisningsministeren har den 28. marts fremsat et lovforslag om øgede frihedsrettigheder for frie grundskoler. Forslaget indeholder også ændrede bestemmelser om donationer og tilsynet.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration , Pædagogik & skoleliv
03.04.19

Forslaget er sat til 1. behandling i Folketinget den 3. april. Den sædvanlige proces igennem folketinget frem til 3. behandling og vedtagelse kan blive afbrudt, såfremt valget udskrives inden vedtagelsen. Derfor bør skolerne være tilbageholdende med at planlægge ud fra de foreslåede ændringer, indtil de rent faktisk er vedtaget. 

Hovedpunkterne i lovforslaget er:

  • Mulighed for at oprette en afdeling af skolen enten i samme kommune som hovedskolen eller i en nabokommune. Der er fastsat specifikke regler for oprettelsen og tilskudsvilkårene. 
  • Præcisering af, at frie grundskoler får mulighed for at oprette klubtilbud for elever fra 4. klassetrin og op. Skolen kan indgå aftale med kommunen om tilskud til klubordningen.
  • Et generelt forbud mod anonyme donationer til frie grundskoler.
  • Kravene til bestyrelsesmedlemmerne ved nye skoler skærpes, ved at disse, ved deres tiltræden, skal underskrive en erklæring om, at de vil overholde loven – specifikt paragrafferne angående frihed- og folkestyrekravet. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. 
  • Som led i tilsyn kan Undervisningsministeriet pålægge bestyrelsesmedlemmer en erklæring, som den nye skoles bestyrelsesmedlemmer skal underskrive. 

Vi vender tilbage med en mere detaljeret beskrivelse af lovforslaget, når dette er vedtaget af Folketinget. 

Det fremsatte lovforslag kan findes <link https: www.ft.dk samling lovforslag l218 som_fremsat.htm _blank external-link-new-window internal-link>HER

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12