Grundtvig har været genstand for mangt og meget, og hans ideer spænder så vidt, at mange mennesker synes at kunne blive inspireret af ham på hver sin vis – med mange forskellige resultater til følge.
Tillad mig her at gøre et forsøg på det samme som viceleder på en såkaldt 'muslimsk' friskole, der føler sig inspireret af Grundtvig.
Vi har som skole siden den første dag været utrolig inspireret af den grundtvig-koldske skoletradition, og vi har i mange år haft det grundtvig-koldske som et efterstræbeligt ideal, men forældregruppens anglo-saksiske skoleforståelse er grunden til, at vi må nøjes med kun gradvist at indføre dele af det grundtvig-koldske ind i skolens værdigrundlag.
Vi har dog vigtigst af alt lært fra Grundtvig hans insisteren på, at oplysning er den grundlæggende forudsætning for at danne mennesker til demokratiske borgere med en stærk følelse af fællesskab med deres medborgere – og at denne oplysning og dannelse bør baseres på målgruppens forudsætninger, behov og rammer.
Med en relativ kulturelt-homogen elevgruppe og den førnævnte undervisningstilgang kan det netop lykkes en skole som vores at danne eleverne til demokratiske medborgere i det danske multikulturelle fællesskab med udgangspunkt i Grundtvigs tanker.
Det er nemlig hensigten at skabe en skole hvor:
- der er et fortroligt rum, hvor elever med samme baggrund åbent og uden hæmninger kan diskutere og gøre sig klogere på forældrenes kulturelle baggrund og de kultur-clashes, der kan opstå mellem de værdier, børnene møder i deres opdragelse, og de værdier de støder på i det danske samfund. Her bliver skolens ansatte eksperter i at oversætte og mægle mellem eleverne og de udfordringer, som eleverne møder i de forskellige kulturelle arenaer, hvor de færdes
- kendskabet til forældrenes kulturelle baggrund og sprog gør, at der kan etableres et tæt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde uden de misforståelser og kommunikationsproblemer, som oftest er årsag til mistillid mellem skole og hjem
- børnene får bedre mulighed for at få en god uddannelse. Og dermed øges sandsynligheden for, at de møder tolerance i resten af deres liv, da de via uddannelse og senere job opnår anerkendelse i samfundet og dermed øges deres selvforståelse. En agtelse der gør, at de kan slappe af og give sig tid til at blive en del af det danske samfund. Det er netop de mest skræmte og usikre mennesker, der ofte har vanskeligt ved at åbne op
- vi kan sætte særlig fokus på at danne børnene i den del af dansk historie og litteratur, der forklarer, hvordan det danske samfund er blevet, som det er i dag, ud fra netop disse børns forudsætninger. Og netop her fokusere på fælleskabets betydning i skabelsen af det moderne Danmark, så eleverne hjælpes til at finde deres plads i dette fællesskab
For mange skolefolk virker tanken med at arbejde med en homogen elevgruppe eller andre dele af vores arbejde måske kontraintuitivt – men vi kan se, at det virker.
Og netop derfor er det så fantastisk med muligheden for at danne egne frie skoler, for forældre kender deres børn bedst - og nogle gange kan det, der er bedst for en gruppe børn, virke kontraintuitivt på resten af samfundet.
På vores skole er det ovennævnte den form, der præger skolen. Det har de sidste 27 år været i forandring og vil også være det i fremtiden - afhængig af børnenes forudsætninger, behov og rammer. Og hver skole, om det er ”muslimsk”, grundtvig-koldsk eller en anden type skole har sin egen unikke tilgang til at drive skole - og heldigvis for det. Så længe målet er at danne elever til kritisk tænkende medborgere i et frit og demokratisk fællesskab som det danske.
