fjern søgeboks

Nye ansættelsesbeviser for lærere og børnehaveklasseledere

Friskolernes Hus og Frie Skoles Lærerforening har opdateret ansættelsesbeviset for lærere og børnehaveklasseledere.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
10.10.18

Den største ændring er, at lederne ikke længere er omfattet af det samme ansættelsesbevis som lærere og børnehaveklasseledere. Et nyt ansættelsesbevis for lederne er under udarbejdelse.

Ansættelsesbevis og persondata
Derudover er det nye ansættelsesbevis tilpasset persondatareglerne, og forligsnævnet er skrevet ind, ligesom der er foretaget redaktionelle præciseringer nogle steder.

Ved siden af ansættelsesbeviset skal skolen give den ansatte oplysninger om skolens behandling af persondata, ligesom skolen skal indhente samtykke til visse typer af data-behandling, fx portrætfoto på skolens hjemmeside.

Der kan hentes blanketter til begge dele i '<link internal-link>Oplysningspligt og samtykke' på Dansk Friskoleforenings hjemmeside.
Det nye ansættelsesbevis kan hentes <link file:3853 _blank download internal-link>HER

Friskolernes Hus opfordrer til, at man på skolerne indarbejder en procedure, hvor oplysningsblanketten knyttes til behandlingen af ansættelsesbeviset.

Hvem er omfattet?
Hverken skoleledere, viceskoleledere eller afdelingsledere er omfattet af det nye ansættelsesbevis. Det skyldes, at lederne pr. 1. januar 2019 overgår til en ny organisationsaftale. De er dermed ikke længere omfattet af den samme organisationsaftale, som gælder for lærere og børnehaveklasseledere.

I den forbindelse vil der blive udsendt et nyt ansættelsesbevis for lederne. Ved samme lejlighed vil blanketterne vedrørende lønaftaler for ledere også blive fornyet. Skoleforeningerne og Frie Skolers Ledere er i disse uger i fuld gang med at udarbejde de nye beviser og blanketter. 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12