fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Nye webinarer til elever og lærere

Efterskoleforeningen og FRISKOLERNE fortsætter succesen og udbyder nye gratis webinarer til elever og lærere med fokus på det europæiske fællesskab.
Af: Jakob Clausager Jensen, Friskolernes Hus
Kategori Pædagogik og skoleliv , Kurser og arrangementer , Administrative nyheder
26.03.20

Efterskoleforeningen og FRISKOLERNE fortsætter i den kommende tid succesen med at udbyde webinarer til elever og lærere omhandlende Europa, EU og det europæiske fællesskab.

Tilmeldingsproceduren er den samme: man tilmelder sig hvert enkelt webinar ved at skrive til Jakob Clausager Jensen med navn, skole, antal deltagende elever og e-mail. Dagen før vil man derefter modtage et link til webinaret, som man kan benytte selv eller evt. videresende til sine elever.

Der kan stilles spørgsmål via en Q&A funktion, men ellers er det 'live' oplæg med eller uden power point, hvor man fungerer som tilhører. Der er plads til 1.000 tilhørere per gang. 

Webinarerne er åbne og gratis for alle uanset skoleform. Den opdaterede liste af webinarer ses her nedenfor - men hold øje med løbende opdateringer og tilføjelser HER. 

 

Torsdag den 26.marts kl. 11.00-12.00:
På rejse gennem ungdommens Europa (elever og lærere)
v/Elena Askløf og Peter Laugesen
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge? På dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.
For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Torsdag den 26.marts kl. 13.00-13.45:
Webinar om muligheden for at modtage udenlandske volontører (lærere og skoleledere)
v/Uffe Engsig, Dansk ICYE 
At stille op som projekt for en udenlandsk volontør vil for de fleste efterskoler både være en berigelse og en udfordring. Dansk ICYE har i snart 50 år formidlet udenlandske volontører til projekter i hele Danmark. På webinaret vil I kort få en præsentation af de programmer, I kan modtage volontører fra. Derefter vil der være fokus på, hvad man som skole skal være bevidst om og indstillet på, for at oplevelsen for begge parter bliver en berigelse. I vil høre om andre skolers erfaringer samt kunne stille spørgsmål i forbindelse med overvejelser om at modtage volontører på jeres skole.
Find mere information om volontørprogrammet og det at være projekt gennem Dansk ICYE på ICYE's hjemmeside. For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Mandag den 30.marts kl. 11.00-12.00:
Hvad er Europa-Parlamentet, og hvad arbejder vi med pt? (elever og lærere)
v/Kira Marie Peter-Hansen, Medlem af Europa-Parlamentet for SF
Kira Marie Peter-Hansen er nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet og er med sine 22 år det yngste medlem af Parlamentet. Kira fortæller om hverdagen i Europa-Parlamentet, hvordan Parlamentet og EU arbejder, og hvad EU gør i Corona-situationen. 
I webinaret er der plads til små og store spørgsmål om alt fra hverdagen som parlamentariker til de store politiske slagsmål, der kæmpes i EU nu. For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Tirsdag den 31.marts kl. 11.00-12.00:
100 året for genforeningen - Grænselandet historisk og kulturelt (elever og lærere)
v/Claus Jørn Jensen, Grænseforeningen
Grænselandet er flerkulturelt og har altid været det. Udviklingen er gået fra konflikt til fredelig sameksistens. Hvorfor og hvordan? Og hvad kan vi lære af den udvikling? Webinaret spænder lige fra de slesvigske krige over genforeningen og frem til i dag. Grænseforeningens foreningskonsulent Claus Jørn Jensen holder foredrag om grænselandets historie og kultur på skoler i hele landet.
For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Tirsdag den 31.marts kl. 14.00-15.30:
Webinar: eTwinning for alle skole- og institutionsformer (lærere og skoleledere)
Styrelsen for It og Læring (STIL) indbyder som dansk koordinator for eTwinning – og i samarbejde med alle lærer- og pædagogambassadørerne – til landsdækkende temaeftermiddag om eTwinning. Både for begyndere og fortsættere.
Gratis deltagelse og sidste tilmelding 30. marts.
Tilmelding her

Onsdag den 1.april kl. 11.00-12.00:
Arbejdet som Danmarks forlængede arm i EU-samarbejdet set ud fra praktikanterne hos Danmarks Faste Repræsentation ved EU’s perspektiv (elever og lærere)
Hør hvordan det er at være praktikant ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU: Hvad laver vi, og hvordan er repræsentationen med til at hjælpe den danske regering i EU-samarbejdet? I oplægget vil praktikanterne fortælle om repræsentationens rolle som bindeled mellem regeringen og EU-institutionerne samt beskrive, hvordan den danske EU-beslutningsprocedure fungerer med udgangspunkt i Danmarks arbejde i Rådet. Herudover vil praktikanterne også fortælle om deres praktikophold, og hvordan det er at befinde sig midt i det europæiske samarbejde og arbejde for danske interesser i EU. 
For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Onsdag den 1. april kl. 14.00-15.00:
På rejse gennem ungdommens Europa (elever og lærere)
v/Elena Askløf og Peter Laugesen
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge? I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.
For deltagelse skriv til jcj(at)efterskolerne.dk med navn, skole og e-mail.

Torsdag den 2.april kl. 11.00-12.00:
Får Corona krisen betydning for Brexit? (elever og lærere)
v/Jacob Langvad, EU-korrespondent
Meningen med Brexit var at briterne skulle "tage kontrollen tilbage" og gøre sig fri af EU - og endeligt være helt ude af EU efter nytår 2021.
Men før det har både briterne og EU brug for at de får en ny handelsaftale på plads, der skaber ordnede forhold i relationerne fremover. Men den slags store aftaler plejer at tage meget lang tid at få på plads, ofte flere år. 
-Går den allerede stramme tidsplan nu fløjten på grund af Corona-krisen?
-Hvad sker der hvis EU og Storbritannien ikke får en aftal i hus 
-Hvad er der på spil for Danmark?
-Bør EU nu være mere hjælpsomt og fleksibelt overfor briterne?
EU-korrespondent Jacob Langvad giver et bud på hvor Brexit er på vej hen.

Torsdag den 2. april kl. 13.00-14.00:
Verdensmål og efterskoleliv (elever og lærere)
v/ Ungdomsbyen
Med Ungdomsbyens oplæg om ”Verdensmål og efterskoleliv” vil du som elev eller lærer blive præsenteret for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling fra et efterskoleperspektiv. Oplægget vil præsentere, hvorfor og hvordan målene er skabt, hvad målene kan? Ikke mindst vil oplægget vække din lyst til at lade verdensmålene påvirke dine handlinger i hverdagen. Verdensmålene har givet os et fælles sprog og læringsramme på kryds og tværs af fag, religion, geografi, køn og alder og vi kan kun lykkes med målene, hvis vi finder ud af, at vi alle har en vigtig brik i verdens hidtil mest ambitiøse plan. Bliv klogere på, hvorfor elevernes år på efterskole er helt perfekt som et bæredygtigt dannelsesår!
Ungdomsbyen samarbejder desuden med Efterskoleforeningen om projektet Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival, sammen har de fornyligt udgivet en inspirationshåndbog til at arbejde med verdensmål i undervisningen.

Fredag den 3.april kl. 11.00-12.00:
Arbejdet i Europa-Parlamentet (beskrivelse kommer snarest) (elever og lærere)
v/Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12