De faglige organisationer på statens område afgav fredag den 2. marts et strejkevarsel, som omfatter 58 frie grundskoler og efterskoler, heraf 24 skoler, som er medlemmer af Dansk Friskoleforening.
En konflikt vil tidligst kunne træde i kraft den 4. april. Om det sker afhænger af om de igangværende forhandlinger i Forligsinstitutionen fører til et forlig eller om konflikten eventuelt udsættes. Forligskvinden, Mette Christensen, har mulighed for at udsætte iværksættelsen af en konflikt i 2 gange 14 dage for derigennem at give mere tid til at nå en aftale.
I modsætning til konflikten i 2013 er der denne gang tale om, at lønmodtagersiden har varslet en strejke, som omfatter et mindre antal skoler. I 2013 varslede arbejdsgiversiden (Moderniseringsstyrelsen) en lockout, der omfattede alle skoler, og som blev en realitet og varede ca. 4 uger.
På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige om konflikten etableres – eller den afværges. SkoleNyt følger udviklingen og vil løbende orientere om overenskomstforhandlingerne, når der er nyt, som angår de frie grundskoler. Hvis det kommer til en konflikt, vil vi udsende mere detaljerede beskrivelser og vejledninger om, hvordan skolen skal forholde sig.
Hvilke skoler er omfattet af strejkevarslet?
Følgende 24 friskoler optræder på listen over de udpegede 58 frie grund- og efterskoler:
· Ballerup Ny Skole
· Bregninge-Bjergsted Friskole
· Broby Friskole
· Busses Skole
· Feldborg Frie Børneunivers
· Friskolen af 2008
· Friskolen Asgaard
· Friskolen i Lemming
· Gjerndrup Friskole
· Hareskovens Lilleskole
· Højbo Friskole
· Kalundborg Friskole
· Langtved Friskole
· Lyngbjerggaardskolen
· Mentiqa Nordjylland
· Osted Fri- og Efterskole
· Roskilde Lille Skole
· Skørbæk-Ejdrup Friskole
· Studsgaard Friskole
· Svindinge Friskole
· Sæby-Hallenslev Friskole
· Vejen Friskole
· Vokslev Friskole
· Aalborg Friskole
Hvilke medarbejdere er omfattet af strejkevarslet?
Kun de medarbejdere ved skolen, som er medlem af den forhandlingsberettigede organisation - dvs. Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere – og som arbejder under overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasseledere, er omfattet af strejkevarslet.
For så vidt angår lederne er den øverste leder – skolelederen – undtaget fra strejkevarslet. Det vil sige, at viceskoleledere og afdelingsledere, der er medlemmer af Frie Skolers Ledere og som arbejdere ved en skole, som er omfattet af strejkevarslet, også vil skulle gå i strejke, hvis konflikten etableres. Begrundelsen for at friholde skolelederen er, at pågældende fortsat er økonomisk ansvarlig og fortsat vil have ansvaret for de ikke strejkeramte medarbejdere.
Skolen kan ikke på forhånd vide, hvilke lærere, børnehaveklasseledere og ledere, der i givet fald vil gå i strejke, da skolen ikke må registrere de ansattes faglige tilhørsforhold. Men skolen har lov til at bede om en ”indirekte” tilkendegivelse, ved at anmode medarbejderne om inden en bestemt dato, at tilkendegive om pågældende vil blive omfattet af en konflikt; og såfremt skolen ikke hører fra en medarbejder har skolen lov til at lægge til grund at pågældende vil være omfattet af konflikten.
Hvem er IKKE omfattet af strejkevarslet?
Strejkevarslet gælder kun medarbejdere på lærerområdet, der er medlem af den forhandlingsberettigede organisation. Følgende medarbejdere på skolen er således ikke omfattet:
- Skolelederen
- Lærere, ledere og børnehaveklasseledere der ikke medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.
- Skolens øvrige personalegrupper: Pædagogisk, administrativt og teknisk personale.
Med hensyn til de overenskomstområder, som skoleforeningerne selv forhandler direkte gennem Aftaleenheden (BUPL, 3F og HK), gælder, at der forhandles efter planerne, og ingen forventer konflikt på disse områder.
Hvilken effekt har en konflikt?
Når en konflikt igangsættes ophører ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der er omfattet af konflikten. Det betyder, at den ansattes normale pligter og rettigheder ophører: De berørte møder ikke på skolen og udfører ingen arbejdsmæssige opgaver; og de vil i konfliktperioden ikke have ret til løn og pension, fri telefon, fri pc og lignende, ligesom de ikke optjener lønanciennitet.
Endvidere kan de ikke kan afvikle ferie, særlige feriedage, orlov med løn eller lignende. Når konflikten er ovre, genoptages ansættelsesforholdet som det var inden konflikten.
Konfliktramte arbejdsopgaver kan ikke udføres i konfliktperioden. Skolens ledelse (skoleleder og bestyrelse) bør derfor ikke bede eller beordre nogen til at udføre strejkeramt arbejde. Det betyder fx, at skolen ikke kan lade en uorganiseret lærer/medarbejder træde ind i en strejkeramt lærers skema – det vil heller ikke være muligt, at ændre skemaet således at andre personer kan overtage den undervisning, som den strejkende skulle have udført.
Men skolen har fortsat en pligt til at tage mod eleverne og føre tilsyn med dem i skoletiden, og skolen kan blive nødt til at omorganisere skoledagen således, at der kan føres et forsvarligt tilsyn og afvikles undervisning i det omfang de tilbageværende lærere har mulighed for det. Spørgsmålet om konfliktramt arbejde og hvorledes tilsynsopgaverne kan løses vil vi vende tilbage på et senere tidspunkt, hvis det bliver aktuelt.
Flere skoler kan blive omfattet af konflikten
I første omgang er der kun varslet konflikt på de skoler, der allerede har fået direkte besked (se listen ovenfor). Men konflikten kan udvides til at omfatte flere skoler. Det står lønmodtagersiden frit for, at udvælge og varsle konflikt på yderligere skoler.
Tilsvarende kan Moderniseringsstyrelsen som arbejdsgiverrepræsentant beslutte at iværksætte en lockout på alle skoler eller på et udvalg af skolerne.
