fjern søgeboks

Økonomisk pejling af 2018

Højere tilskud i vente.
Af: Peter Højgaard Petersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
08.06.17

I de senere år har vi lært, at statstilskuddet er blevet mindre forudsigeligt. Pludselig op til sommerferien kan der kommer en dispositionsbegrænsning, og sent i forløbet om finansloven kan det lykkes et parti at få løftet koblingsprocenten. Derfor skal man være varsom med forudsigelser - alligevel vover redaktionen at komme med et par noter.

Om der her op til sommerferien kommer en dispositionsbegrænsning, aner vi ikke. Vi har ikke hørt rygter om det - men vi vil heller ikke udelukke det.

Om tilskuddet for 2018 vil vi uden at blinke sige, at det bliver større end i 2017 - selvfølgelig forudsat, at koblingsprocenten fastholdes på mindst 75%. Denne forudsigelse bygger på de kommunale nøgletal for folkeskolens udgifter pr. elev i perioden 2012 - 2016, som er grundlaget for de frie grundskolers tilskud i årene 2015 - 2019. Tilskuddet til de frie grundskoler beregnes altid på grundlag af gennemsnitsudgifterne i folkeskolen 3 år forud for finansåret.

 

Kommunalt

regnskabsår

2012

2013

2014

2015

2016

Kroner i årets priser

58.268

57.527

61.927

64.847

65.770

Indeks for udgift

pr. elev på årets priser

100

98,7

106,3

111,3

112,9

Kroner i 2016 priser

61.418

60.037

63.736

65.802

65.770

Tilskudsår for frie skoler

2015

2016

2017

2018

2019

Som det fremgår, er folkeskolens gennemsnitsudgifter pr. elev steget med 11,3 % fra 2012 til 2015 - svarende til vores tilskud i henholdsvis 2015 og 2018. Hertil skal så lægges den stigning de frie grundskoler har oplevet i kraft af forhøjelse koblingsprocenten, som nu er tilbage på niveauet fra før VK regeringens såkaldte genopretningspakke, der sænkede koblingsprocenten fra 75% til 71%.

Det fremgår endvidere, at gennemsnitsudgiften stiger med knap 2.000 kr. fra 2014 til 2015 målt i faste priser - niveau 2016. Det betyder, at tilskuddet i 2018 - forudsat at alt andet er uændret - vil stige med omkring 1.500 kr. pr. elev i forhold til 2017. Og tilskuddet i 2019 vil være på niveau med tilskuddet i 2018.

Bemærk hvilken rolle justeringen for pris- og lønudvikling spiller! Selvom folkeskolens udgifter stiger med knap 1.000 kr. pr. elev fra 2015 til 2016 i årets priser, så svarer det alligevel til et lille fald, når der tages højde for pris- og lønudvikling ved, at der regnes i faste priser. Faktisk er løn- og prisudviklingen en faktor, der gør det vanskeligt at forudsige tilskuddet. Det er også netop udviklingen i denne faktor, der tidligere har været brugt som begrundelse for dispositionsbegrænsningerne.

Man kan ikke umiddelbart beregne statstilskuddet på grundlag af de kommunale nøgletal, fordi det ikke er præcist de samme poster, der indgår i tilskudsgrundlaget. Der trækkes nogle poster ud, og der lægges noget til. Men da dette er de samme poster hvert år, er udviklingen i niveauet fra år til år et validt udtryk for tendensen i tilskuddets udvikling.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12