fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Opdatering af reglerne om tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder
09.05.19

Cirkulæret om tjenestefrihed af familiemæssige årsager handler om den ansattes mulighed for frihed i en række konkrete situationer, nærmere bestemt: 

  • i forbindelse med pasning af syge børn på barnets 1. og 2. sygedag 
  • pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem  
  • hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år
  • ret til frihed ved force majeure
  • frihed til pasning af børn med betydelig varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lidelser, jf. § 42 i lov om social service
  • frihed i medfør af § 118 i lov om social service, når en person ansættes af kommunen til at udføre pasning af nærtstående, som har betydelig og varig nedsat funktionsevne eller lidelser.  

Ved OK-18 forhandlingerne blev der indgået aftaler, der ændrer i nogle af regelsættene på to områder. 

I bestemmelsen om frihed til hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 er formuleringen ændret fra at dreje sig om ”egne børn” til ”et hjemmeværende barn”. Endvidere er det aftalt, at retten til frihed også gælder i forbindelse med ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse. 

Bestemmelsen om en ansat, der i medfør af § 118 i lov om social service ansættes af kommunen til at passe en nærtstående i hjemmet, er ny. Der er ret til fravær i disse tilfælde. Der ydes ikke løn i perioden under fraværet, og perioden medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten, herunder i pensionsalderen for tjenestemænd og andre ansatte med en tjenestemands-lignende pensionsordning. 

På den baggrund er cirkulæret udsendt i en ny udgave den 29. april 2019. Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2018.

Cirkulære om tjenestefri af familiemæssige årsager kan findes HER

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12