fjern søgeboks

Persondataforordningen – hvad kan man gøre nu og next steps

Af: Peter Højgaard Petersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
24.11.17

I Friskolernes Hus er vi opmærksomme på, at nogle skoler efterspørger nye kurser og informationsmøder som opfølgning på de møder der blev afholdt i eftersommeren. I den forbindelse kan vi oplyse følgende:

  • Kortlægning af persondatastrømmene på skolen: 
    Skolerne opfordres til snarest at få beskrevet hvilke persondata man behandler og hvordan man gør det. På vores hjemmeside kan man finde en vejledning om kortlægningen, et eksempel på hvordan det kan gøres og et værktøj i form af et excelark til formålet.
    <link https: www.friskoler.dk vaerktoejer administration-og-ledelse persondata analyse-af-persondata external-link-new-window internal-link>Se mere her

  • Forstå de nye regler om persondata:
    Allerede i juni måned udgav Dansk Friskoleforening i samarbejde med de andre skoleforeningerne ”Vejledning om EU-forordning om beskyttelse af persondata – Frie grundskoler, efterskoler og gymnasier”. Denne vejledning er stadig det bedste bud på hvad man bør vide om persondata-forodningen.
    <link https: www.friskoler.dk fileadmin filer dansk_friskoleforening filarkiv skolens_administration vejledning_persondatalovgivning_1udg._1_.pdf external-link-new-window internal-link>Hent vejledningen her 

  • Ansættelsesbeviser, optagelse af nye elever m.v.:
    – og skolens oplysningspligt og indhentelse af samtykke i forhold til medarbejdere, forældre, elever og bestyrelsesmedlemmer.
    Vi er – i samarbejde med de øvrige skoleforeninger – i gang med at udarbejde vejledninger og skabeloner, som skolerne kan anvende med henblik på at indhente de fornødne samtykker og opfylde oplysningspligten. Arbejdet er lidt forsinket, fordi Justitsministeriet først udsendte sin vejledning om emnet i november og ikke som annonceret i oktober. Men der kommer materiale ud som skolerne kan anvende.

  • Databehandleraftaler mm..:
    Typisk vil det være skolens it-leverandør, der fremkommer med forslag til en databehandleraftale, som skolen kan tiltræde. Men det er skolen, der som dataansvarlig, er ansvarlig for at der foreligger en databehandler aftale når en ekstern aktør behandler persondata der tilhører skolen. Også på dette område vender vi tilbage med information og materiale, når Justitsministeriet har udsendt sin vejledning og vi har haft mulighed for at tygge os igennem den.

  • Tilkøb af ekstern rådgivning og hjælp: 
    Hidtil har vi i Friskolernes Hus ikke set nogen grund til at skolerne for indeværende tilkøber ekstern rådgivning eller hjælp til at implementere den nye persondataforordning. MEN det er et spørgsmål som vi følger og vi er bekendt med, at nogle leverandører arbejder med at udvikle tilbud målrettet frie grundskoler og efterskoler – lige nu har vi imidlertid ikke tilstrækkelig indsigt i disse til at vi ønsker at udtale os om dem.

  • Kurser og informationsmøder:
    Der er allerede lagt en halv kursusdag ind om persondata i foråret.
    Derudover er vi i Friskolernes Hus i gang med overveje om der er grundlag for at udbyde nye møder/kurser i begyndelsen af 2018. Med ”grundlag” tænker vi dels på, hvor meget nyt der er sket siden eftersommerens kurser - det ved vi noget om her i huset. Men vi tænker også på, hvilken interesse der vil være for at deltage i kurser/workshops – det ved I noget om ude på skolerne… vi gør vores bedste for at lytte. 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12