fjern søgeboks

Reglerne om indberetning af skolens reelle ejere er strammet – og revisor har pligt til tjekke ​​​​​​​

Ifølge revisionsfirmaet BDO er reglerne om kontrollen af, om skolernes reelle ejere er korrekt indberettet til Erhvervsstyrelsen, blevet strammet.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
28.01.20

Skolernes revisorer har fremover pligt til at indberette, hvis de bliver opmærksomme på fejl i registreringen vedr. indberetning af skolens reelle ejere.  

Det betyder, at revisorerne har fået endnu en kontrolopgave, som tager tid og koster revisorhonorar. Skolerne kan lette revisors kontrol ved at have orden i indberetningen, og selv kontrollere at registreringen af skolens reelle ejere stemmer overens med de faktiske forhold. Ved skolens reelle ejere forstår man bestyrelsens medlemmer – når der sker udskiftninger i bestyrelsen, skal der således rettes i registreringen hos Erhvervsstyrelsen på cvr.dk

Skolerne har pligt til løbende at tjekke oplysningerne i registret og ajourføre dem. Men reglerne om registret er ikke direkte møntet på frie grundskoler. Skolerne er blot kommet med, fordi fonde og foreninger er blevet omfattet af registreringspligten, som blandt andet sigter mod at forebygge økonomisk kriminalitet. 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12