fjern søgeboks

S vil sænke tilskuddet til friskolerne

Finanslovsudspil lægger op til store besparelser.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
02.10.19

Socialdemokratiet har i dag fremlagt partiets udkast til finanslov 2020.  Der lægges op til et uændret statstilskud i 2020 til friskolerne, men til gæld varsles koblingsprocenten nedsat til 71 fra 2021.

Uddrag fra finanslovsudkastet:

»Statens tilskud til de frie grundskoler reduceres ved fra 2021 at rulle koblingsprocenten for de frie grundskoler tilbage fra 76 pct. til niveauet i 2015på 71 pct. I 2020 fastholdes det nuværende niveau med henblik på at give de enkelte skoler tid til at tilpasse deres økonomi til de nye vilkår. Samtidigt prioriteres der fra 2021 75 mio. kr. årligt til en ny pulje, der sigter mod at friholde de frie grundskoler, der ligger i yderkommuner, i områder med betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj anel af socialt udsatte børn. De konkrete kriterier for tildeling af midler fra puljen skal fastlægges nærmere. Provenuet udgør netto ca. 0,3 mia. kr. årligt fra 2021«.

Læs hele finanslovsudspillet

Det ser dog ud til, at Mette Frederiksen kan få vanskeligt ved at få flertal til denne del af finanslovsudspillet, idet både Radikale, SF og Enhedslisten samstemmende ønsker det nuværende tilskudsniveau fastholdt men er åben overfor en ny mere solidarisk omfordeling af tilskuddet.

Læs de politiske udmeldinger på forslaget:
Politiken: https://politiken.dk/indland/politik/art7419453/St%C3%B8ttepartier-h%C3%A6lder-besparelse-p%C3%A5-fri-og-privatskoler-ned-ad-br%C3%A6ttet

Skoleliv: https://skoleliv.dk/nyheder/art7420005/Friskoleform%C3%A6nd-opfordrer-partier-til-at-st%C3%B8tte-LA-forslag

I FRISKOLERNE har vi kontakt til alle ordførere på friskoleområdet og servicerer politikerne med datamateriale, der kan klæde dem på til de forhandlinger, der er forestående. Formand Peter Bendix Pedersen er fortrøstningsfuld over, at forslaget ikke ser ud til at vinde genklang i det parlamentariske grundlag, men han er samtidigt bekymret:

»Det er kun Socialdemokratiet, der synes, det er en god ide. Alle andre partier har sagt fra. Jeg er meget stor fortaler for, at folkeskolerne skal styrkes, men det er grotesk, at Socialdemokratiet vil ramme friskoler og private grundskoler hårdt på økonomien for at kanalisere, hvad der svarer til under en halv lærerstilling over i hver af de 1100 folkeskoler. Det er simpelthen et grotesk signal at sende til de forældre, der egentligt bare benytter friheden til at vælge skole - og endda har valgt at betale for det«, siger formanden.  

Allerede under valgkampen i foråret var koblingsprocenten et varmt tema. FRISKOLERNE udgav i den forbindelse et valgmateriale, der har været flittigt brugt af såvel politikere som medlemsskoler m.v. Heraf fremgår det, at antallet af friskoler og private grundskoler med underskud risikerer at blive tredoblet, hvis koblingsprocenten reduceres til 71.

»Det er selvfølgelig skoler med spinkel økonomi, der vil blive hårdest ramt, og en del af dem ligger altså i yderområderne, hvor man ikke kan opnå lån og kredit. Jeg synes virkeligt, det er et mærkværdigt signal at sende til de skoler, der jo mange steder løser en lokalskole-opgave, som kommunerne har opgivet. De 75 mio. kr. Socialdemokratiet vil sætte af til yderområder og skoler med en særlig social profil batter slet ikke. Det er rent symbolsk«, mener Peter Bendix Pedersen.

Læs FRISKOLERNEs valgmateriale

Følg med på facebook, twitter og Instagram 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12