Af Peter Bendix Pedersen, formand, og Maren Skotte, kommunikationsansvarlig, Dansk Friskoleforening
Socialdemokraterne er tilsyneladende klar til et totalt opgør med de demokratiske retsprincipper, som vi bygger vores samfund på og en unik dansk friskoletradition. Endda pakket ind i ædel retorik om integration. Den etymologiske betydning af begrebet »integration« er »at gøre hel« - »at forene adskilte enheder«. Det er meget vanskeligt at se, hvordan det kan forene mennesker at ekskludere en minoritet, gå forrest i en uforsonlig debattone og generalisere på baggrund af religiøsitet.
I øvrigt virker det forældet at tale om integration. Hele denne debat handler om danske borgere, hvis bedsteforældre eller oldeforældre kom til Danmark. Hvor længe er man indvandrer i Danmark? Lad os i stedet tale om medborgerskab og de værdier og forventninger, der knytter sig til det.
Det er nu, der skal laves et modtryk, hvis den socialdemokratiske logik og menneskesyn ikke skal accepteres som laveste fællesnævner. Den markante debattone og det grundlovsstridige forslag om at ekskludere et mindretal udgør måske den allerstørste fare for, at vores demokratiske sindelag reduceres. Socialdemokraterne stiller sig op på siden af Dansk Folkeparti og animerer folkekoret til at råbe »Bliv lige som os, eller vi vil lægge jer for had«. Det er det stik modsatte af integration og medborgerskab. Det er assimilation, og det er ikke værdigt for et land som Danmark.
Men hvad er det egentligt for et ønskesamfund, vi ser for os? Danskerne valgte i 2016 ti værdier til en »Danmarkskanon«. Heriblandt begrebet »frisind«. Dette begreb indebærer forestillingen om, at alt ikke er lige godt eller sandt, men at vi respekterer andres synspunkter. Frisind er, at vi kæmper for hinandens ret til at mene noget forskelligt. Og tro noget forskelligt.
Én ting er alle – politikere, interesseorganisationer, skolefolk, forskere og den brede befolkning – dog enige om: hvis en skole har overtrådt loven, skal de lukkes. Dem er der ingen, der forsvarer. Så, det er i virkeligheden ikke dét, vi diskuterer. Hvad er det så?
Vi diskuterer, om vi fortsat har tilstrækkeligt demokratisk sindelag til at rumme forskelligheder, om vi kan leve op til vores egne værdiord om frisind og om, hvad vi i grunden mener med de noble ord om, at alle børn skal have en chance i det danske samfund, når meget tyder på, at folkeskolerne er det ringeste alternativ for disse børn, og når medier og politikere højlydt pukker på en minoritet.
Bragt i Politiken Skoleliv
