fjern søgeboks

Syng dig glad – sammen med andre

Op mod 1000 skoler ventes i år at være med i Danmarks Fællessang, og der bliver sunget på arbejdspladser og plejehjem og i foreninger og familier.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
25.09.17

Fællessang samler Danmark og er det nye musikalske hit. Spil Dansk gør det supernemt at komme i gang, og det virker. 

Fællessangen har aldrig været væk. Men den har fået et gevaldigt comeback i Danmark i de seneste år. Godt hjulpet på vej af Spil Dansk-projektet Danmarks Fællessang, der serverer alt hvad man har brug for på et digitalt sølvfad.

Man skal bare besøge <link http: www.spildansk.dk>www.spildansk.dk - så kan man gå i gang med synge 17 fællessange i 17 uger med hele Danmark i 2017. Alt findes på hjemmesiden: Sangtekster, indspilninger (akkompagnement med klaver og vokal) og artikler og læringsmateriale. Det er alt sammen fuldstændig gratis.

Tæt on-line trafik
Danmarks Fællessang lanceres nu på fjerde år, og sang-begejstrede brugere strømmer til.

”På kun to uger er flere end 750 institutioner og arbejdspladser fordelt ud over hele Danmark kommet i gang med at bruge Danmarks Fællessang Online. Da projektet kører i 17 uger, forventer vi klart, at det bliver det største og mest samlende, landsdækkende fællessang-initiativ til dato,” siger Ricco Victor, direktør i Spil Dansk.

”Det er især skoler, der henter musik og tekster, og vi er rigtig stolte af, at vi kan samle nationen i fællessang i en tid med megen splittelse,” siger Ricco Victor og fortsætter: ”Fællessang kan på få sekunder forvandle gnavne gamle mænd til rene livsglæde-apostle. Vi bliver simpelthen gladere, når vi synger fællessang og spiller musik. Det vil mange genkende, og det har forskning tilmed bevist: også at fællessang kan styrke sammenhængskraften i en gruppe. Børn og unge kan mødes til morgensang i skolen. Studerende kan synge igennem i fredagsbaren. Og vi kan give sammenholdet et ekstra spark i fodboldklubben eller på arbejdspladsen. Det skaber samhørighed og ovenikøbet rum for eftertænksomhed,” siger Ricco Victor fra Spil Dansk.

Derfor er fællessangen blevet ét af de primære indsatsområder for Spil Dansk, som bakkes op af Bibzoom, Højskolerne og Musiklærerforeningen. Spil Dansk sørgede også for, at fællessang blev et af de mest prominente kulturfremstød ved det nyligt overståede Kulturmøde på Mors. Her indgik der 17 yderst velbesøgte arrangementer, og en stribe kendte navne havde valgt deres yndlingssange. 


Zoom ind på Danmark
Niels Mark, hovedredaktør for Bibzoom og teamleder af Odense Musikbibliotek, er glad for, at Bibzoom kan være med til at sætte fokus på den danske sangskat: ”I takt med at forbruget af musik bevæger sig fra det nationale mod en mere globaliseret kultur, er det vigtigt, at vi husker at holde fast i den danske musiktradition”, siger han.

De 17 sange, som indgår i årets online-materiale, kommer godt ud i kanterne af både Danmark, poesien og den danske folkesjæl. Blandt de uopslidelige klassikere er den alternative nationalsang ”I Danmark er jeg født” med tekst af H.C. Andersen. Der indgår et eviggrønt popnummer som ”Musens sang" med en uforglemmelig melankolsk melodi af Kai Normann Andersen. Og så er der en folkelig refræn-forfører som ”Tarzan Mamma Mia" lanceret af klassiker-fabrikanten Kim Larsen tilbage i 1989.


Kontakt: Yderligere oplysninger, kontakt: Ricco Victor, direktør for Spil Dansk. Direkte nummer: +45 20 46 79 13, mail: ricco@spildansk.dk. Niels Mark, hovedredaktør v. Bibzoom. Direkte: +45 60 69 38 88, mail: nimar@odense.dk. kommunikationschef Jakob Bonde Rasmussen, Højskolerne, M: +45 21727330, mail: jbr@ffd.dk.  Næstformand i Musiklærerforeningen Karen Johansen, +45 20 62 16 58, Mail: <link>karen.sindberg@gmail.com

 

FAKTA om Spil Dansk Ugen

  • Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv. Der er arrangementer 30. oktober til 5. november.
  • Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse m.m.
  • Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
  • Spil Dansk er blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed.
  • En lang række radiostationer, bl.a. alle DR's radiokanaler, spiller lutter dansk musik.
  • Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.
  • Spil Dansk samarbejder i 2017 direkte med 25 kommuner, som foreløbig har købt en ”Kommune-pakke.
  • Læs mere om Spil Dansk, tilmeld arrangementer, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på <link http: ww.spildansk.dk>ww.spildansk.dk 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12