fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Ti dage og ti bud: Få det første af Keld Skovmands ti bud om mål her!

Om ti dage afholder FRISKOLERNE konferencen ”At stå mål med – og på mål for god undervisning”. Vi tæller ned med ti bud om mål fra Keld Skovmand; her får du det første.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori Pædagogik og skoleliv , Presse og politik
18.02.19

FRISKOLERNE afholder onsdag den 27. februar 2019 kl. 13.00 til 17.00 på ODEON i Odense konferencen: ”At stå mål med – og på mål for god undervisning”. 

Konferencen tager afsæt i lektor, ph.d. og cand.phil. Keld Skovmands nye bog ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen?”.

I den forbindelse har Keld Skovmand forfattet ti bud om mål; her får du det første: 

"1. UNDERLÆG DIG ALDRIG MÅL, SOM ANDRE HAR SAT.
Det er både et pædagogisk og demokratisk problem at ville styre andre med mål. Mål er et orienteringsredskab for mennesket, ikke et styringsredskab for staten, kommunen, lederen eller læreren. Ingen skal fortælle andre, hvad målet er med det, de gør. Du kan give eleverne en opgave og bede dem om at løse den, men du kan ikke fortælle dem, hvad deres mål er med at gøre det. Hvis nogen (fx en skolechef, en leder, en vejleder eller en konsulent) beder dig om at styre din undervisning med mål, som andre har sat, skal du bede vedkommende om at begrunde målene og styringen ud fra skolelovens § 1, 5 og 18."

Friskolernes pædagogiske frihed
I et afsnit i bogen har Keld Skovmand skrevet om det særlige forhold, at friskoler skal ”stå mål med” folkeskolens Fælles Mål, og dermed retter han fokus på friskolernes pædagogiske frihed til at lave skole efter friskolens formål.

Konferencen giver stof til friskolernes pædagogiske debat om, hvordan vi laver god undervisning og god skole. 

Foruden Keld Skovmand deltager også professor, cand.psych. ph.d. Lene Tanggaard og lektor, cand.pæd. Niels Jakob Pasgaard. 

Læs mere og tilmeld dig på friskoler.link/staamaalmed2019

At stå mål med - og på mål for god undervisning

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12