fjern søgeboks

Tillidsrepræsentanten bør kende til lønoplysninger

Det anbefales, at der udleveres lønoplysninger om de enkelte medarbejdere til tillidsrepræsentanten - også selvom der ikke er pligt til det.
Af: Peter Højgaard Petersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
08.02.17

Moderniseringsstyrelsen har i anledning af en artikel i Berlingske den 26. januar orienteret om udlevering af lønoplysninger og navne i forbindelse med eksempelvis lønforhandlinger til tillidsrepræsentanter. I Friskolernes Hus er det også et spørgsmål vi af og til møder - og vi vil derfor her referere fra orienteringen:

I overenskomster understreges det, at det er en forudsætning for en god lokal proces, at såvel skolen som medarbejdernes repræsentanter er i besiddelse af relevant lønstatistik. Og det hører med til god forhandlingsskik, at man udveksler de statistikker, man ønsker at bruge inden forhandlingerne indledes.

Lønstatistikker kan hentes fra mange kilder. Frie Skolers Lærerforening trækker på kommunale data for lærerlønninger. Fordelingssekretariatet udgiver en overordnet generel statistik. Dansk Friskoleforening udgiver en generel statistik for foreningens medlemsskoler og har til internt brug statistik på skoleniveau. Men der findes også et fælles lønstatistisk værktøj, som overenskomstparterne på det statslige område har udarbejdet i fællesskab, nemlig "<link https: www.loenoverblik.dk _blank external-link-new-window internal-link>Lønoverblik", som er tilgængeligt på nettet for arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Lønoverblik er designet som støtte til de lokale lønforhandlinger, men har næppe nogen særlig udbredelse blandt de frie grundskoler.

Det er op til skolen selv at beslutte, om der skal udleveres lønoplysninger på individniveau, men Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at der udleveres lønoplysninger om de enkelte medarbejdere til tillidsrepræsentanten - selvom der ikke er pligt til det. I Friskolernes Hus støtter vi den anbefaling.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12