fjern søgeboks

Tilmelding til projekt ultra:bit

Når de nye 4. klasser begynder på landets skoler her i august, bliver mange af dem en del af årgang ultra:bit. CFU, DR og store dele af undervisningsverden samarbejder om dette store lærings- og undervisningsprojekt, som er støttet af Industriens Fond.
Kategori
Administration , Pædagogik & skoleliv
14.08.18

På VIA CFU glæder vi os til at være med til at give en hel årgang mulighed for at lære kodning, teknologi og digital dannelse, når eleverne i 4. klasserne får deres personlige micro-computer i hånden. Micro-computeren kan eleverne bruge til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning. Dette kan være et stort skridt på vejen til at udvikle børnene fra at være storforbrugere af teknologi til selv at blive kreative skabere.

Tilmeld jer nu!
Hvis skolelederne ikke nåede at tilmelde skolerne til projektet før sommerferien, kan det nås endnu. Der findes allerede en lang række gratis materialer til skolerne, som der kan arbejdes med i undervisningen,  og i løbet af efteråret vil DR sætte stort fokus på projektet gennem en række tiltag på DR’s kanaler.

Tilmelding til projekt ultra:bit sker på: <link https: www.dr.dk skole tilmelding-til-projekt-ultrabit-0>www.dr.dk/skole/tilmelding-til-projekt-ultrabit-0

Få besøg af CFU's task force
Når skolelederne har lavet tilmeldingen, har skolerne mulighed for at få besøg af CFU’s task force. Denne task force består af konsulenter, der hjælper med at klæde lærerne på - både teknisk og didaktisk - til at anvende micro:bit i undervisningen. Og det er gratis!

Et besøg af CFU’s task force kræver 30 deltagere. Skolerne kan slå sig sammen og samle ca. 30 lærere, plc-medarbejdere, it-vejledere, skoleledere m.m., hvorefter task forcen kommer ud og afholder et forløb på 3 timer på den skole, der ønsker at lægge lokaler til arrangementet.

Tilmelding til besøg af CFU task force sker her: <link https: www.surveygizmo.com s3 tilmelding-ultra-bit-rejsende-task-force>www.surveygizmo.com/s3/4396391/Tilmelding-ultra-bit-rejsende-task-force

Læs mere om hele ulta:bit projektet på: <link https: www.dr.dk om-dr ultrabit>www.dr.dk/om-dr/ultrabit

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12