fjern søgeboks

Tilskud til specialundervisning for skoler, der ikke har tilskudsanmeldte elever til specialundervisning i 2015

Skoler, der ikke tidligere har haft mulighed for specialundervisningstilskud kan i visse tilfælde alligevel opnå tilskud, hvis eleven er tilskudsanmeldt som specialundervisningselev ved indberetning pr. 5. september 2016. Men skolen skal selv aktivt gøre ministeriet opmærksom på tilskudsbehovet.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
11.01.17

Der opstår et særligt problem vedrørende tilskuddet til specialundervisning for skoler, der har specialunder-visningselever i dette skoleår, men ikke har haft det tidligere. Disse skoler har nemlig ikke haft et beregnings-grundlag fra indberetningerne pr. 5. september 2015. Imidlertid kan skolen alligevel få specialundervisningstilskud til eleven i perioden august – december 2016, hvis eleven er tilskudsanmeldt som specialundervisningselev ved indberetning pr. 5. september 2016. Men det kræver, at skolen selv aktivt gør ministeriet opmærksom på tilskudsbehovet. Og det haster!

 

Skolen skal indsende en særskilt mail for at få udbetalt tilskuddet i forbindelse med reguleringer af tilskuddet for 2016. Det er nemmest for ministeriet, hvis der ikke går mange dage ind i 2017. Mailen skal indeholde:

 

  • Overskrift: ”Individuel beregning af specialundervisningstilskud for 2016”.
  • Skolens navn og skolekode.
  • Elevnavne og fødselsdage – ikke de 4 sidste cifre.
  • Bekræftelse fra skolelederen på, at PPR udtalelse foreligger og er godkendt af revisor ved gennemgangen af tilskudsgrundlaget pr. 5. september. En bekræftelse er tilstrækkelig, og der skal ikke fremsendes dokumentation.
  • Dato for påbegyndelse af specialundervisningen.

Mailen skal sendes til tannie.maria.andersen@stukuvm.dk

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12