fjern søgeboks

13 nye frie grundskoler skudt i gang i 2014

Formand ønsker forældrene tillykke.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
19.08.14

Listen over nye frie grundskoler, der har slået dørene op for første gang tæller 13 skoler. Skolerne fordeler sig ud over landet.

<link fileadmin user_upload nyheder august-sep14 nyeskoler-startet2014.xls download file>Se liste med 13 nye skoler startet 2014.(excel)

Blandt de nystartede frie grundskoler er der både skoler med baggrund i lukkede folkeskoler, men også skoler, der er oprettet »fra bunden«, fordi forældrene savnede et særligt skoletilbud.

Tillykke til de forældre, der har arbejdet hårdt på at etablere friskole
»Det er altid dejligt, når det lykkes forældre at etablere den skole, de drømmer om. Mange af initiativgrupperne har været længe undervejs, og de har lagt mange timer i forberedelserne. Så er det en kæmpe succes at nå så langt. Stort tillykke til dem«, ønsker formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen.

Der var dog hele 29 skoleinitiativer, der indbetalte depositum ved deadline den 15. august 2013. Hermed er det knap halvdelen af skolerne, som er blevet realiseret. Hvor mange af initiativgrupperne fra sidste års anmeldelse, der vælger at »genbruge« depositum de næste år er uklart. Som noget nyt er loven ændret, så depositum (hvis begge rater er rettidigt indbetalt) genbruges op til tre gange.

De nye skoler har mange valgmuligheder, når det kommer til medlemsskab. »Der er jo seks frie skoleforeninger, man kan melde sig ind i. Vi samarbejder alle de steder, hvor det er relevant, men vi har også vores værdimæssige forskelligheder. Det er op til de nye skoler at finde ud af, hvor de passer bedst ind«, pointerer Peter Bendix Pedersen.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12