fjern søgeboks

Åbent samråd med Undervisningsministeren

Om etnisk baserede friskoler
Af: Maren Skotte, Friskolernes Kontor
Kategori
21.02.12

Alex Arntsen fra Dansk Folkeparti havde kaldt Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) i åbent samråd tirsdag den 21. februar 2012 om »etnisk baserede og muslimske skoler«.

<link http: www.ft.dk webtv video buu external-link-new-window external link in new>Se TV fra Samrådsmødet, hvor Undervisningsministeren besvarer spørgsmål fra uddannelsespolitikerne med stor vægt på værdien af det frie skolevalg.

Undervisningsministeren viser indsigt i friskoleverdenen
Christine Antorini udviste i debatten viden om den mangfoldighed, der kendetegner de frie grundskoler. Hun henviste til Grundlovens §76, som sikrer alle forældre - uanset ophav og religiøs overbevisning - retten til at vælge et alternativ til folkeskolen.

Ministeren pegede også på, at en del af de etnisk baserede friskoler placerer sig rigtig flot i forhold til karaktergennemsnit og dét at sikre eleverne en ungdomsuddannelse. Annette Vilhelmsen fra SF henledte opmærksomheden på, at man måske netop skulle prøve at undersøge, hvad det er, nogle af disse skoler lykkes særligt godt med.

Christine Antorini lagde ikke skjul på, at hun vil styrke folkeskolen, så man dér bliver bedre til at håndtere tosprogede elever, som i dag i for høj grad risikerer at komme ud af grundskolen uden de nødvendige færdigheder i forhold til videre uddannelse. Ministeren henviste i øvrigt til et frugtbart samarbejde med de frie skoleforeninger.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12