De allerfleste skoler har indgået en aftale for at kunne bruge billeder i undervisningen, som er omfattet af ophavsret. Billeder, som kunstneren/fotografen af billederne derfor har krav på at modtage penge for, når andre bruger billederne. I stedet for at betale direkte til kunstneren/producenten, betaler skolen en fast tarif til en organisation, der varetager beskyttelsen af ophavsretten og sørger for at fordele penge til kunstnere og fotografer.
Copydan Billeder er en sådan organisation. Copydan Billeder repræsenterer flere end 2.300 danske kunstnere, og via udenlandske søster-selskaber yderligere over 100.000 udenlandske kunstnere. Copydan Billeder har nu skiftet navn til VISDA.
<link visda.dk/en/ - external-link-new-window internal-link>VISDA</link> er af Kulturministeriet bemyndiget til forhandle billedlicenser, der dækker alle kunstnere og fotografer. VISDA er en non-profit organisation - pengene går tilbage til kunstnerne. VISDA er en selvstændig og uafhængig forening i Copydan-huset, som er et administrativt fællesskab.
Copydan Billeder har nu skiftet navn til VISDA. Copydan Billeder repræsenterer flere end 2.300 danske kunstnere og over 100.000 udenlandske kunstnere.
Af: Peter Højgaard Petersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
16.08.17