fjern søgeboks

Dansk Friskoleforenings politik

I relation til nye arbejdstidsregler og folkeskolereform.
Kategori
04.12.13

Nedenstående brev er den 4. december 2013 sendt ud til alle Dansk Friskoleforenings medlemsskoler pr. mail. Vi opfordrer til, at brevet videregives, så bestyrelser og ansatte ved friskolerne får mulighed for at læse det.

<link fileadmin user_upload nyheder dec._13 skolebrevdec13_link.pdf download file>Hent brevet som pdf

Kære medlemsskoler

På forskellig vis er der opstået usikkerhed omkring Dansk Friskoleforenings officielle politik omkring implementeringen af de nye arbejdstidsregler, og mange spørger til, hvad folkeskolereformen får af betydning for friskolerne.

Jeg vil gerne give jer en orientering om, hvad hovedstyrelsens indstilling til de to emner er, så vi undgår misforståelser og usikkerhed om, hvor Dansk Friskoleforening står holdningsmæssigt. Jeg kan i øvrigt oplyse, at hovedstyrelsen i lighed med de foregående to år planlægger en række "dialogmøder" rundt i landet. Møderne afholdes i januar 2014, og emnerne denne gang bliver: implementeringen af de nye arbejdstidsregler, folkeskolereformens betydning for friskolerne samt en drøftelse af foreningens regionale arbejde. Datoerne bliver meddelt inden længe, og jeg vil opfordre til, at I fylder bilen og deltager i dialogmøderne.

De nye arbejdstidsregler
Dansk Friskoleforenings konsulenter har afholdt "orienteringsmøder" i løbet af september-november 2013 om de nye arbejdstidsregler. Nogle af møderne har affødt usikkerhed om, hvad foreningens politik er i relation til de nye vilkår. Møderne var omtalt af redaktøren i Friskolebladet nr. 16, der udkom den 8. november. Overskriften på artiklen er "Færre lærere skal undervise mere". Det er en overskrift, der ikke er udtryk for Dansk Friskoleforenings overordnede politiske holdning.

Ved orienteringsmøderne forelå ministeriets vejledning om nye arbejdstidsregler ikke. Det gør de faktisk endnu ikke! Forud for møderne blev der pr. mail udsendt nogle arbejdsspørgsmål fra Friskolernes Kontor, som dels var formet af de henvendelser, kontoret har fået, dels som indspark til de drøftelser, det nye regelsæt afføder et behov for at tage på skolerne. Nogle af disse mails handlede derfor også om, hvilke muligheder skolerne har i tilfælde af, at der skal ske omstruktureringer på skolen.

Der var således ikke tale om en politisk tilkendegivelse, men alene en række arbejdsspørgsmål, som optakt til drøftelserne på orienteringsmøderne. Det er vigtigt for os at slå dette fast.

Den samlede hovedstyrelse har under forårets lockout og efter vedtagelsen af loven om nye arbejdstidsregler haft den klare holdning, at implementeringen af de nye regler skal finde sted i en god og konstruktiv dialog mellem ledelsen og medarbejderne ude på den enkelte friskole. Og at det alene er der, man kan finde de rigtige løsninger.

Det daglige arbejde på den enkelte friskole er typisk præget af respekt mellem bestyrelse, daglig ledelse og medarbejderne. Det siger sig selv, at dette er en afgørende forudsætning for det gode skolearbejde og det fine undervisningstilbud, der kendetegner hver enkelt friskole. Derfor er det også centralt, at dialogen om de nye arbejdstidsregler skal foregå i en konstruktiv og respektfuld dialog.

Vi opfodrer ikke til, at man skal fyre lærere, vi opfordrer ikke til, at man skal ansætte lærerne på deltid, vi opfordrer ikke til, at man skal skære forberedelsestiden væk eller drastisk ned. Vi opfordrer derimod til, at I ude på den enkelte skole drøfter alle muligheder og finder de løsningsmodeller, der passer til netop jeres skole, skolens undervisningstilbud og skolekultur.

Faktum er, at mange frie grundskoler må imødese større og større økonomiske udfordringer disse år i kraft af det reducerede statstilskud, udfordringer omkring de nye arbejdstidsregler og udfordringer som følge af folkeskolereformen. Løsningerne ligger på den enkelte skole. Og friskolerne har heldigvis gode traditioner for at finde lokale løsninger, når kravene og rammerne ændrer sig. Den tradition skal ikke brydes - heller ikke af nye arbejdstidsregler.

Vi er sikre på, at man på den enkelte skole står sammen om viljen til at fortsætte det gode skolearbejde, og at det også bliver rammen for de drøftelser og beslutninger, svære som lette, som den nye skolereform fordrer.

Den nye folkeskolereforms betydning for friskolerne
I undervisningsministeriets orienteringsskrivelse om den nye folkeskolereform står der, at der er fundet midler til de frie grundskoler, så skolerne allerede fra det kommende skoleår kan arbejde med de nye tiltag, reformen indeholder. Samtidig står der, at midlerne ikke følges op af yderligere krav.

Det fik en række borgmestre helt galt i halsen, og fandt det dybt urimeligt, at friskolerne fik pengene, men ikke kravene om en længere skoledag, engelsk i 1. klasse osv. Ministeren holdt heldigvis fast. Christine Antorini mener også, det er vigtigt, at friskolerne har mulighed for at finde deres egne veje til målet. Tak for den klare melding! Det er præcis det, vi skal holde fast i. Vejen, ad hvilken vi når målene, er vores egen.

Hvis den faglige overligger i folkeskolen hæves, så er det klart, at friskolerne skal forholde sig til det. Det er grundlaget for vores tilskud, at vi "står mål med folkeskolen". Men det er vigtigt, at vi ikke bliver "lig med folkeskolen". Derfor skal vi fastholde, at friskolerne ikke er omfattet af timetalskravet, hverken minimumstimetallet eller det vejledende timetal. Disse gælder alene i folkeskolen. Mange friskoler har i en årrække været på eller over det vejledende timetal for folkeskolen, hvor mange folkeskoler har befundet sig på minimumstimetallet.

Det, man skal forholde sig til på den enkelte friskole, er, om man kan nå de faglige mål, så man som minimum står mål med folkeskolen, med det timetal, skolen selv har fastlagt. Vi er heller ikke omfattet af, at engelsk skal tilbydes fra 1. klasse. Mange friskoler har dog i mange år haft sprogundervisning fra de yngste klassetrin, mens andre har valgt, at sprogfagene først tilbydes senere. Det er igen helt op til friskolerne selv at vælge progressionen i fagene. Det blev slået fast, da vi fik bestemmelserne om del- og slutmål i friskoleloven.

Det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke er omfattet af folkeskolens fagrække, men alene et krav om, at vi skal nå de mål, der beskrives for folkeskolen. Det kan vi gøre med tværfaglige forløb, det kan gøres med specifikke fag, emneuger osv. Det er op til hver enkelt skole at vælge, hvordan man vil nå frem til målene og gennem hvilke fag og fagkombinationer.

Opgaven ligger på skolen
Det vigtige er, at I ude på den enkelte skole tager en drøftelse af jeres del- og slutmål samt undervisningsplan, og holder dette op mod de fagbeskrivelser, der kommer på folkeskoleområdet. Måske når I allerede målene, måske skal I ændre lidt eller meget. Vejen frem mod målene er skolens eget valg.

De friskoler, der følger Fælles Mål for folkeskolen, skal selvfølgelig sikre, at man også gør det, når reformen er implementeret fuldt ud i folkeskolen. Det kan være, skolen følger Fælles Mål i alle eller i udvalgte fag.

Den nye folkeskolereform indeholder også en ambition om at involvere det lokale foreningsliv i skoledagen. Igen er der ikke det samme krav for friskolerne, men mange friskoler har jo denne praksis tæt inde på livet i forvejen og samarbejder tæt med lokalmiljøet. Vi har selvfølgelig i vores høringssvar til den ændrede folkeskolelov påpeget, at det er vigtigt, at eksempelvis musikskolens tider ikke ændres, så friskoleelever ikke får mulighed for at benytte disse tilbud. Vi har naturligvis ligeledes peget på lovændringens indvirkning på friskolernes SFO´er. <link internal-link internal link in current>Læs foreningens høringssvar

Jeg håber, denne skrivelse er med til at kaste lys over foreningens holdning til de ændringer, folkeskolereformen medfører, og at der er forskel på arbejdsspørgsmål til kurser, artikler af redaktøren i Friskolebladet og foreningens overordnede holdning og politik.

Med dette vil jeg allerede nu ønske jer en rigtig god jul og et godt nytår og gentage opfordringen til at fortsætte den konstruktive dialog med alle parter på skolen for at fastholde og udvikle det undervisningstilbud, I brænder for.

På foreningens vegne og med venlig hilsen

Ebbe Lilliendal
Landsformand

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12