fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Er specialundervisningsmodellen reelt brudt sammen nu?

De frie grundskoler har i en årrække haft store udfordringer med at få midlerne til specialundervisningen til at matche behovet. Den årlige pulje aftales mellem skoleforeningerne og tages af det samlede statstilskud. I skoleåret 2014/2015 er puljen stort set uændret, men der har vist sig et andet mønster end forventet.
Af: Ebbe Lilliendal
31.05.2013

Aktuelle konsekvenser af det nye specialundervisningsbegreb

Vi skal følge det nye specialundervisningsbegreb i folkeskolen, hvor alle elever med særlige behov under 12 lektioner om ugen klares i normalundervisningen som »inklusionselever«. Hvis behovet overstiger 12 lektioner pr. uge, er eleven at betragte som egentlig specialundervisningselev, og bør have en støtte, der modsvarer de særlige udfordringer i undervisningen.

Den samlede pulje til denne opgave i de frie grundskoler er på godt 230 mio. kr. Midlerne skal dække både tilskud til inklusionen, tilskud til dansk for tosprogede samt tilskud til den egentlige specialundervisning. Ved omlægningen til den nye model, som har virkning fra 1. august 2013, blev der efter aftale indført et inklusionstilskud målrettet elever med et behov under 12 lektioner pr. uge. Et tilskud med stor fleksibilitet for den enkelte skole. For at skolerne kunne arbejde hen mod den nye specialundervisningsmodel var der behov for en overgangsmodel. Beregningerne af, hvor meget det nye inklusionstilskud samlet set ville koste, var der i forhandlingsforløbet ikke et klart billede af. Det har ved den endelige beregning vist sig, at inklusionsområdet har trukket flere midler end forventet, og da puljen til den samlede opgave ikke er hævet, har det haft den meget store negative konsekvens, at tilskuddet til elever med et behov over 12 lektioner pr. uge er faldet drastisk. Det har sendt en række friskoler til tælling, og de må stille sig spørgsmålet »Kan vi fortsat løfte opgaven?«.

Skoler der løfter opgaven skal have midlerne

Opgaven med at støtte op om elever med sælige behov er meget ulige fordelt mellem de frie grundskoler. Mange friskoler har i en årrække prioriteret en væsentlig del af egne midler til specialundervisningen for at give elever med særlige behov den undervisning, de skal have for at sikre, at deres videre udvikling kan blive så optimal som muligt. Der er eksempler på skoler, der har brugt en del over 300.000 kr. af egne midler for at løse opgave. De friskoler rammes nu ekstra hårdt af effekten af  tilskudsomlægningen, når den del af puljen, der er målrettet elever med det største behov, er blevet en del mindre. Hvis de friskoler fortsat skal løse opgaven, så skal de yderligere af egne midler bruge mellem 300.000 kr. og 500.000 kr. Det siger sig selv, at det er uholdbart. Og hvad er konsekvensen? At en række forældre ikke længere har et frit skolevalg, hvis de tilfældigvis er forældre til et barn med store udfordringer i undervisningen. Det er ikke fair!

Skoler bør løfte specialundervisningsopgaverne på fællesskabets regning

Sammen med de andre skoleforeninger og ministeriet arbejder Dansk Friskoleforening på en langsigtet model for den samlede undervisning af elever med særlige behov. Et arbejde, der sigter mod en ny model fra skoleåret 2015/2016. Men de børn, som havner i et tomrum i den aktuelle situation, kan ikke vente i to år. De frie grundskoler må derfor udvise solidaritet i forhold til den samlede opgave. Og der er næsten kun en vej at gå: at fællesskabet afsætter flere midler til den samlede opgave, så de skoler, der på fællesskabets vegne løfter store opgaver, også løfter det på fællesskabets regning. Det er nu vi skal handle, hvis ikke en række børn skal blive »tabere« for en fordelingsproblematik. Vi taler om børn, der i forvejen ikke har en nem skolegang, børn der er sårbare - også overfor skoleskift. Det handler ikke om den enkelte skoles økonomi, selv om den kan vise sig alvorlig nok. Det handler om sårbare børn og deres familier. Vi insisterer på som friskoler fortsat at kunne løfte den opgave og give de børn og familier en godt skoletilbud, men det forudsætter en solidaritet i hele sektoren.

Vi har brug for en politisk løsning

Det er på tide, at politikerne anerkender, at der er børn på frie grundskoler, herunder friskoler, som i det offentlige system ville være meget dyre at rumme. Friskolernes tilskud er ikke udregnet på baggrund af denne udgift i det offentlige. Der er børn på friskoler, som i det offentlige system ville blive anbragt på en specialskole eller i en specialklasse og dermed være langt dyrere for samfundet. Det skæve forhold er en opgave, som alene politikerne kan løse. En løsning, der nok ikke klares på to måneder. Vi har brug for såvel en her-og-nu løsning og en langsigtet løsning. Det skylder vi de sårbare børn og deres familier, og det skylder vi de friskoler, som kan og vil sikre undervisningen af disse elever.

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12