fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Finanslovsforslag med store skuffelser til friskolefolket

»Besparelserne på uddannelsesområdet skal rulles tilbage«. Dét var ordene i den seneste valgkamp. I dag mandag den 27. august må vi endnu engang konstatere, at regeringen ikke vil indfri løftet. I Finanslovsforslaget for 2013 fortsættes besparelsen på friskoleområdet. Vores koblingsprocent er yderligere nedsat til 72 procent af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Det svarer konkret til, at den enkelte friskole får 761 kr. mindre pr. elev at drive friskole for i 2013, end vi har her i 2012. Samlet set sparer staten 81,4 mio. kr. på de frie grundskoler. Det er en voldsom besparelse!
Af: Ebbe Lilliendal
27.08.2012

Bjarne Corydon (S) fremlægger Finanslovsforslag 2013

Det holder simpelthen ikke, at friskolerne fortsat skal rammes hårdere end folkeskolen. Regeringen sætter forældrenes valgmuligheder under voldsomt pres. Mange friskoler kan ikke længere skære i udgifterne, der er for længe siden skåret helt ind til benet. Det betyder, at regeringens regning kun kan sendes videre til forældrene i form af skolepengeforhøjelser. Det er klart for enhver, at konsekvensen af yderligere forhøjelse af skolepengene har meget uheldige virkninger. Økonomisk svagere stillede familier eller familier ramt af arbejdsløshed vil fremover have mere end svært ved at betale skolepengene og mod deres vilje være nødsaget til at tage den tunge beslutning at trække børnene ud af friskolerne eller undlade at tilmelde dem. Det scenarie ønsker vi ikke i Dansk Friskoleforening. Vi ønsker at være et skoletilbud, som åbner muligheden for alle familier og ikke kun de økonomisk stærke.


Finansministerens forklaring holder ikke vand

Begrundelsen for, at vi endnu engang rammes af en besparelse er for tynd. Finansministeren henviser til en aftale indgået af den tidligere regering og Dansk Folkeparti. Ja, men den kan en ny regering jo ikke være bundet af. Så henviser Finansministeren til, at der investeres massivt i folkeskolen, og det vil få afsmittende virkning på vores tilskud. Det har vi måtte lægge øre til nu i flere år, samtidig med at vores tilskud er raslet ned. Med til det samlede billede hører, at Finansministeren i 2008 indgik en for skolerne dyr overenskomst på lærerområdet. Vi er aldrig kompenseret for de udgifter, dét medførte for den enkelte friskole.

Ud fra de frie grundskolers regnskaber for 2011 kan vi se, at en fjerdedel af skolerne har underskud. Med nedsættelsen af statstilskuddet her i 2012 og den bebudede yderligere nedsættelse i 2013 vil yderligere godt en fjerdel af friskolerne ende i samme situation. Altså vil cirka halvdelen af de frie grundskoler have røde tal på bundlinjen. Konsekvensen af det, skal man ikke være professor for at se. En lang rækker skoler vil få mere end svært ved at fortsætte driften. Det betyder tab af arbejdspladser og omsætning ikke mindst i »udkantsdanmark« – eller den grønne del af landet! Det her bidrager med en yderligere skævvridning af landet. Det strider (atter) mod alle politiske udmeldinger.


Hvad er den politiske plan med friskolerne?

Det er nu regeringen skal melde klart ud, om man ønsker frie grundskoler for alle, eller om dette skolealternativ skal indskrænkes til at være forbeholdt den rigeste del af befolkningen. Og spar os venligst for at bruge argumenter fra en tidligere regering. Det er nu, der er mulighed for at gøre en forskel for mere end 100.000 børn i de frie grundskoler i Danmark.

 

Finanslov 2013 - vedrørende frie grundskoler

 

Se præsentationen af Finanslov 2013

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12