fjern søgeboks

Forskellen, der ikke var der!

Ny rapport slår en pæl igennem myten om de ressourcestærke frie grundskoler.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Kontor
Kategori
02.07.12

Anvendt Kommunalforskning (AKF) står bag en helt ny undersøgelse, der konkluderer, at der er ikke er hold i myten om, at de frie grundskoler dræner folkeskolerne for ressourcestærke elever. Undersøgelsen baserer sig på godt 659.000 elevers baggrund.

Gennem mange år er de frie grundskoler blevet beskyldt for ikke at leve op til det sociale ansvar, der forventes. Myten har været, at de frie grundskoler primært optager de dygtigste og mest ressourcestærke elever og overlader de tunge opgaver til folkeskolen.

KL og radikale støtter ikke tankerne om socialt taxameter 
Rapporten <link fileadmin user_upload nyheder juni-august12 akf_privatskolernes_sociale_ansvar.pdf download file>»Privatskolerne og det sociale ansvar« (pdf) viser, at forskellen er størst indbyrdes blandt de frie grundskoler. Nogle frie grundskoler tiltrækker især familier med høje indkomster, mens andre har overvægt af familier med lave indtægter og kort uddannelse. 

Børne og Undervisningsminister Christine Antorini (S) har flere gange omtalt muligheden for at indføre et såkaldt »socialt taxameter« på de frie grundskoler. Men denne tanke bakkes ikke op af hverken den radikale regeringspartner eller KL´s formand Erik Nielsen (S). 

Lotte Rod (R) forudser, at et socialt taxameter vil kunne få konsekvenser for mangfoldigheden på de skoler, der ikke kan tiltrække en bestemt elevgruppe og dermed vil være nødt til at sætte forældrebetalingen op. Dét kan få en utilsigtet social slagside. 

Mest markante forskelle i København
Undersøgelsen har især set på syv af Københavns omegnskommuner på Vestegnen. Her viser det sig, at der er store forskelle på andelen af elever, der går i frie grundskoler. I Ishøj, Høje-Taastrup og Ballerup er andelen af frie grundskolelever højest. 

<link http: www.dr.dk nyheder htm service asx p3n fredag external-link-new-window external link in new>Hør P3 Nyheder (fredag den 29. juni kl. 18.00), hvor Dansk Friskoleforenings landsformand Ebbe Lilliendal pointerer at de frie grundskoler længe har haft vaskeligt ved at genkende det billede, visse medier og politikere har ønsket at tegne af disse skoler. Han mener, det nu må være slut med de grove generaliseringer og håber politikerne skriver sig undersøgelsens resultater bag øret.

Ebbe Lilliendal glæder sig over et nyt spirende samarbejde i København »Det er korrekt, at der eksempelvis i København kan være særlige udfordringer. Det er også derfor, vi er gået ind i et samarbejde med lokale folkeskolefolk og repræsentanter fra »Brug folkeskolen« i København. Der kan bestemt være god grund til at finde lokale løsninger, som i højere grad styrker samarbejdet mellem folkeskoler og frie grundskoler«.

 

Udtræk fra undersøgelsen

  • 14 pct. af eleverne i Danmark går i frie grundskoler 
  • Flere går til speciallæge i de frie grundskoler
  • Færre tager medicin mod for eksempel ADHD
  • 46,5 pct. af de frie grundskolelevers mødre har en videregående uddannelse mod 35,7 pct. af mødrene til folkeskolelever.
  • Se artikel <link http: www.akf.dk presserum pressemeddelelser alle privatskolers_sociale_ansvar external-link-new-window external link in new>»Overraskende lille forskel på elevers ressourcer i privat- og folkeskoler« (Anvendt Kommunalforskning)

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12