fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Friskolerne er ikke mere elitære end folkeskolerne

Tænketanken CEPOS har netop fremlagt deres analyse af grundskolernes evne til at løfte eleverne fagligt, når der er korrigeret for elevernes sociale baggrund. CEPOS har fået udarbejdet en social profil for hver enkelt skole. »Når man ser på landsplan, er det heller ikke rigtigt, at friskolerne generelt optager færre socialt svage elever end folkeskolen« konkluderer forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS.
Af: Ebbe Lilliendal
16.11.2013

Hvis dette er fakta, benægter a fakta

Et kendt politisk citat, som meget tydeligt udtrykker den holdning, at viser en analyse noget andet end det jeg synes, så benægter jeg analysens resultat. Sådan må mange politikere og meningsdannere samt journalister have det, når de dykker ned i CEPOS analysen. Myten om at de frie grundskoler er elitære og kun for de ressourcestærke udtrykkes ofte i håbet om at offentligheden køber den, bare den bliver gentaget ofte nok.

Friskolerne klarer sig generelt bedre

Meningsdannere og ofte citerede eksperter begrunder de bedre resultater ved friskoler og privatskoler med, at de må sorterer eleverne, og derfor har de ikke den »tunge« ende af eleverne på deres skoler. Når vi har bedt disse folk om at dokumentere deres påstand om frie grundskolers fravalg af socialt svage elever, får vi lang hen ad vejen kun synsninger.

Det er befriende at læse CEPOS´s forskningschef Henrik Christoffersen udtalelse i forbindelse med listen over undervisningseffekten, han udtaler »Generelt på landsplan er der en klar tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne. Det gælder også, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Eksempelvis findes der en række københavnske friskoler med en socialt svag elevsammensætning, der alligevel opnår bedre resultater ved folkeskolens afgangsprøve end for mange københavnske folkeskoler med en stærkere elevsammensætning. Man kan derfor ikke sige, at privatskolerne klarer sig bedre, fordi de ikke i samme omfang som folkeskolen optager elever med socialt svag baggrund«.

Folkeskolens forældre og forældre på frie grundskoler ligner hinanden

Dansk Friskoleforenings fire år gamle analyse fortaget på datamateriale fra Danmarks Statistik viste, at folkeskolens forældregruppe og friskolernes forældregruppe havde langt flere lighedspunkter end forskelle. Det resultat bekræftes nu helt og aldeles af datamaterialet, der er grundlaget for CEPOS´s opgørelse af såvel folkeskolens som de frie grundskolers undervisningseffekt renset for påvirkning af de socioøkonomiske faktorer. »Gennemsnittet på landsplan for indekset af elevernes sociale baggrund viser faktisk, at der stort  set ikke er forskel på privatskoler og folkeskoler. Det betyder, at der næsten er ligeså mange ressourcesvage elever på privatskolerne som på folkeskolerne. Privatskolerne er altså på landsplan ikke mere elitære end folkeskolerne«, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Noter:

·      læs alle udtalelserne og den samlede analyse på: http://www.cepos.dk/analyser/analyser-notater/uddannelse/undervisningseffekt-2012/

 

·      friskoler og privatskoler benyttes ofte synonymt. Det gør de også i de citerede udtalelser. Vi prøver at italesætte en fælles betegnelse – frie grundskoler, som dækker hele spektret af skoler: friskoler, lilleskoler, kristne friskoler, privatskoler, tyske mindretalsskoler og private gymnasiers grundskoler.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12