Forældre, børn, lærere og skoleledere lyste godt op i efterårsmørket, da de gik gennem Odenses gader iført neongule veste for til sidst at samles i et stort kor på Flakhaven i Odense og synge "Lad os lege i livstræets krone".
Se <link http: www.tv2fyn.dk article external-link-new-window external link in new>TV2 Fyn "Friskoler protesterer mod nedskæringer" fredag den 9. november 2012.
Friskolefolket ønskede med denne flashmob at protestere mod de varslede beskæringer af friskolernes tilskud som nu for tredje år i træk er en del af finanslovsforslaget.
Folkeskolen bliver ikke bedre af at skære friskolerne ned
Ebbe Lilliendal - Formand for Dansk Friskoleforening udtaler »Man tager skyklapper for øjnene, når man insisterer på, at hvis bare forældrene ikke havde et frit skolevalg, ville folkeskolen automatisk blive bedre. Det er indskrænkende både for den enkelte og for samfundet«.
Anne Tribondeau og Lars Bo Jensen er med i sammenslutningen af fynske friskoler, som stod bag eventen. De slår begge på, at der er behov for at udvide horisonten »I et lille land som Danmark er der mange virkeligheder. Men retten til at definere virkeligheden tilfalder efterhånden få personer og helst eliten i storbyerne. Resten af Danmark må bare finde sig i at være sekundær. Det vil vi ikke længere finde os i. Debatten om friskoler og folkeskoler er ved at løbe helt af sporet, og nu rejser friskolefolket sig!« siger de samstemmende.
Se mere på <link http: www.facebook.com groups>www.facebook.com/groups/369327599815368/
Her er et lille videoklip fra flashmob - <link http: www.facebook.com>www.facebook.com/photo.php