Der er flere gode intentioner i et foreliggende lovforslag, som skal åbne op for Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler. Samtidigt ser Dansk Friskoleforening også forslag til lovændringer, som vi mener er ude af proportionalitet med de udfordringer, som skulle være bevæggrunden for lovændringerne.
Nye muligheder for afdelinger, administration og klubtilbud
Det har længe været et ønske, at friskoler og private grundskoler kan oprette afdelinger i lighed med kommunale folkeskoler. Det vil nok ikke mindst være en kærkommen mulighed for mindre skoler i landdistrikter og sender dermed et vigtigt signal til de skoler, der er beliggende dér. Der er dog også i det foreliggende lovforslag lagt op til krav, som ikke umiddelbart sikrer den frihed, som intentionen bag forslaget ellers er rundet af.
Det er også positivt, at der nu gives mulighed for varetagelse af visse administrationsopgaver. Det kan indvirke positivt på professionaliseringen af opgaveløsningen, og potentielt tilføre flere ressourcer til børnene på den enkelte skole.
Det er også positivt at styrke muligheden for klubtilbud for de større børn i deres nærmiljø. Dog ser vi store udfordringer i, hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at finansiere disse ordninger, når der ikke samtidigt er stillet et krav om kommunal finansiering. Det er den samme problematik, som gælder de allerede eksisterende heltidssfo´er (pasning i månederne inden skolestart), som ikke kan finansieres med skolernes statsmidler og derfor alene skal drives på basis af forældrebetaling samt eventuelle donationer. Det siger sig selv, at dette er et alvorligt benspænd, og det stiller skolerne i en urimelig konkurrencesituation i forhold til tilsvarende ordninger i folkeskolerne. Desuden er såvel klubtilbud som heltidsskolefritidsordning en kommunal pasningsforpligtelse, som når den varetages i friskoleregi, pludseligt medfører en besparelse for kommunerne. Vi anser det ikke for rimeligt, at forældre således får sat benspænd op som konsekvens af deres skolevalg.
Gennemsigtighed ved donationer er overdimensionerede
Hvad angår stramningerne vedr. donationer vurderer vi helt overordnet, at der er manglende proportionalitet mellem de foreslåede ordninger og formålet, der søges løftet. Der er tydeligvis et markant politiske pres på at mistænkeliggøre individer, foreninger, organisationer og myndigheder udenfor EU og EØS-landene.
I iveren på at sende tydelige politiske signaler savner vi en afvejning, der sikrer, at friskoler ikke druknes i overdimensionerede krav om redegørelser, skriftlighed og synlighed om donationer. Virkeligheden er den, at endog en del friskoler oplever, at eksempelvis et forældrepar på en given skole ønsker at donere en boldbane, en multibane, bidrag til legeplads m.v. Disse enkeltindivider ønsker typisk ikke stor offentlighed om deres bidrag til skolen, som selvsagt kan være vanskelig, når familiens børn også går på skolen. Denne beskedenhed vil fremover blive mødt med et krav om synlighed på skolens hjemmeside. Hvorfor denne næsten anmassende attitude? Der er i forvejen et krav om, at alle donationer over 20.000 kr. skal fremgå af skolens regnskab.
Pas på det lokale engagement
Vi er dog meget tilfredse med, at forældres frivillige arbejde ikke betragtes som donationer. Det samme gælder "småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi". Dog bør man være opmærksom på, at en del friskoler årligt afvikler cykelræs og andre indtægtsgivende aktiviteter. Her er der ikke tale om midler, der tilgår en bestemt skoleklasse - men om indtægter, der tilgår skolen som et hele. Forhåbentligt vil det lokale engagement, som den slags aktiviteter er udtryk for, ikke blive udsat for benspænd som konsekvens af nærværende lovforslag.
Lovforslaget er møntet på kontantbeløb og "donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien". Hvordan vil man mon se på de skoler, der er begunstigede med en aktiv gruppe af bedsteforældre? Dansk Friskoleforening har flere eksempler på medlemsskoler, hvor bedsteforældre ugentligt laver og serverer mad til skolebørnene. Det er en tjenesteydelse, der, hvis markedsværdien skal/kan gøres op, vil blive betragtelig. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det lokale engagement er grundstenen i friskoletanken, og det vil være sørgeligt og vel også i modstrid med intentionerne, hvis der opsættes barrierer, som hindrer det lokale engagement.
Formålet med at sikrer gennemsigtighed i forhold til donationer er argumenteret i skolernes overholdelse af kravet om "frihed- og folkestyre". Her bør det nævnes, at der er tale om et allerede gældende lovkrav. Det er, efter vores bedste overbevisning, ikke muligt at hente belæg for de skærpede regler om donationer med udgangspunkt i konkrete sager, hvor der har været brud på dette krav.
Vi mener, at de eksisterende rammer og beføjelser i friskoleloven er tilstrækkelige til at løfte formålet om at sikre skolernes uafhængighed. Derudover er der det mere delikate forhold, at kravet om "frihed og folkestyre" kun vanskeligt kan sættes på formel gennem en udtømmende liste af krav, der kan sikre dette. Der er tale om et overordnet ideologisk sigtepunkt snarere end et konkret tilsynsværktøj. Det risikerer på den lange bane at medføre en forfladigelse af begrebet.
