På Friskolernes Kontor besvarer konsulenterne dagligt på mange spørgsmål angående den aktuelle lockout-situation. Mange spørger også til, hvad Dansk Friskoleforening mener om situationen og spørger, hvorfor foreningen ikke er mere offensiv i sine udmeldinger.
Der er også blevet opfordret til, at foreningen arrangerer demonstrationer.
Hvem sidder egentligt rundt om bordet?
Dansk Friskoleforening sidder formelt sammen med de øvrige skoleforeninger på Moderniseringsstyrelsens side af bordet i overenskomstforhandlingerne.
Men det er Moderniseringstyrelsen, der forhandler, og de forhandler med Lærernes centralorganisation som Frie Skoler Lærerforening er en del af.
I de indledende forhandlinger har alle skoleforeninger - også Dansk Friskoleforening- udtrykt ønske om at få en mere fleksibel og tidssvarende overenskomst. Lærerforeningen ønsker at bevare de centralt aftalte timepuljer. Almindeligvis er det sådan, at så længe der er konstruktive forhandlinger i gang, så fortsætter den gamle overenskomst frem til indgåelsen af en ny.
Dansk Friskoleforening ser det ikke som en opgave at arrangere demonstrationer
Moderniseringsstyrelsen valgte den 28. februar at opsige den eksisterende overenskomst med 4 ugers varsel. Dette indebar som bekendt, at medlemmer af fagforeningen FSL blev lockoutet pr. 1. april.
Dette er helt i overensstemmelse med hovedaftalens § 5 (se herunder). Dansk Friskoleforening er ikke part i forhandlingerne (som pt. ikke foregår), men anerkender de kampskridt, der er beskrevet i hovedaftalens §5 mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes centralorganisation.
»På den baggrund er det ikke en opgave for Dansk Friskoleforening at tage initiativ til leder- eller forældredemonstrationer eller lignende. Jeg erkender, at det er en svær situation, der bestemt besværliggør dagligdagen i mange hjem. Men dette er netop formålet med en arbejdsstandsning - uanset om initiativet kommer fra lønmodtagerside eller arbejdsgiverside. Det handler om at udmatte den anden part - i dette tilfælde lærerne - og tvinge dem tilbage til forhandlingsbordet«, siger Morten Møller, konstitueret kontorleder på Friskolernes Kontor.
Hovedaftalen
•§5. Arbejdsstandsning
•Stk. 1. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For LC’s og OC’s vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer.
•Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart og Finansministeriet, henholdsvis LC eller OC ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes.
•Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.
•Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte:
•medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finansaministeriet er bemyndiget til at indgå aftale, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør, eller
•medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, ellerb.
•militært ansat personel og personel, ansat ved Beredskabskorpset.c.
•Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
•Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.
•Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør.
<link internal-link internal link in current>Mere om lockouten