fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Ikke to skolers lokalløn er ens

Året går på hæld. Ude på skolerne gøres regnskaberne op for det gamle år, og budgetter lægges for det nye. Mange ånder sikkert lettet op med resultatet af den nye finanslov.
Af: Henrik Christensen, viceleder ved Bordings Friskole
Kategori Friskolestafetten
16.12.2015

Det har for mange skoler været nogle hårde år med faldende statstilskud og med omprioriteringsbidrag oven i hatten. I den samme periode har vi gennemlevet en lockout og et lovindgreb, som i år slår igennem med endnu et faldende tilskud. Det er kendsgerningerne forud for de lokale lønforhandlinger, og det er selvsagt ikke de bedste betingelser for skolernes lokale lønforhandlinger. Lokal løn er jo ikke bare en mulighed. Det er en forpligtelse.

Skoler skal sikre fornuftige aftaler
Lovindgrebet ændrede på flere punkter på forståelsen af løn og arbejdsforhold. Der blev i den nye lov/overenskomst ikke aftalt nogle vejledende mål for lokallønnen. Hvor vi tidligere havde et procenttal, hvor man kunne læne sig op ad udmeldinger fra Moderniseringsstyrelsen og/eller FSL på op til 8,4% af lønsummen, så er det nu op til den enkelte skole at få en fornuftig aftale i stand. Det kunne man sige er en naturlig konsekvens af tankegangen bag lovindgrebet, hvor beslutninger skulle flyttes ud på de enkelte skoler, fri af centrale fortolkninger og bestemmelser, men samtidigt er skolerne så også overladt til sig selv, til at få aftaler på plads på fornuftig vis.

Hvad er det så rigtigt at sigte efter i de lokale lønforhandlinger? Ja, svaret må være: "vi må gøre det så godt som muligt". Hverken mere eller mindre. Ingen kan være interesseret i andet. Men det er også vældig diffust for bestyrelser, ledere og lærere at navigere efter. Hvad er så "godt som muligt" og gør vi det nu også så godt som muligt?

Skal vi sammenligne os med folkeskolerne?
Hvis man kigger på statistikken over lokalløntillæg, kan man se, at gennemsnittet er på 13.328 kr pr lærer pr. år. (skolenyt 18.11.15). Her er det så muligt at placere sin egen skole over eller under gennemsnittet. Det er med den i hånden naturligt at ønske sin skole over - altså på den gode side af gennemsnittet. Altså sigte efter at ligge i toppen af intervallet. Men sagen er, at uanset hvad vi aftaler i lokallønstillæg, så vil der altid være et nyt gennemsnit med nogle over og resten under. Der er med andre ord kun 1 skole, der kan ligge højest. Alle andre vil ligge under, og de kan med den argumentation sige: "vi ligger for lavt". Nej den statistik giver ingen vejledning til lokallønforhandlingerne.

Frie Skolers Lærerforening har også haft gang i statistikkerne. De har indhentet data, der i deres regnemaskine resulterer i udsagnet: lærere i de frie skoler er i gennemsnit 1000 kr. bagud om måneden i forhold til folkeskolelærerne. Men hvorfor sammenligne os med folkeskolelærerne? I det daglige gør vi en dyd ud af at tydeliggøre forskelle, italesætte skolens særlige værdier og være et nødvendigt alternativ til folkeskolen.

Vi sætter pris på at have en fagforening for lærere i de frie skoler. Hvorfor skal vi så arbejde på at ensrette med folkeskolen? Hvad ville FSL sigte efter, hvis statistikken viste, at de frie skoler var højest lønnende? Skal vi også ensrette med arbejdsforhold, lejrskolesatser, klassekvotienter, etc.? Det giver ingen mening at søge ensretning. Det er blot en bekvem statistik, der kan sætte et mål at sigte efter, når nu der ikke er aftalt noget i overenskomsten.

Pas på statistikker - de kan manipuleres
Man kunne mudre vandene mere til med flere mulige statistikker. Mænd overfor kvinder, unge overfor gamle, friskoler overfor privatskoler, land overfor by, øst overfor vest, store skoler overfor små skoler, etc. Så ville der være noget for alle.

Jeg mener ikke, vi kan bruge statistikkerne til noget i en lokallønforhandling. Der findes en statistik for ethvert argument. Som en politikker på Christiansborg engang udtalte: "Jeg tror kun på statistikker, jeg selv har manipuleret med".

Jeg tror, det er nødvendigt at tage overenskomsten på ordet, og gøre det til et lokalt anliggende. Vi skal have skolens lønpolitik på banen og sammen have gen-formuleret klare retningslinjer og forståelser for skolens lokalløntillæg. Et samarbejde kan medvirke til en fælles og lokal forståelse for det, som giver mening på den enkelte skole ud fra de betingelser, vilkår og ønsker, som de involverede kan relatere til. Det giver mulighed for at tilpasse lokalløn til den enkelte skoles situation og her må vi være fælles om at gøre det så godt som muligt.

Lokalløn er en del af lærernes løn. Det kan ikke diskuteres, men ligesom skolernes økonomi er forskellige, er værdierne ikke ens, og undervisningen foregår på mange måder, så er også lokallønnen lokalt forankret og forklaret. Dialogen om lønpolitikken kan være med til at åbne for en tillidsfuld lokallønsforhandling med gensidig indsigt og anerkendelse. Det skulle gerne munde ud i aftaler, begge parter er stolte over. Bliver lønforhandlinger til arbejdskampe, så ender det som i alle andre kampe med en vinder og en taber. Det vil i praksis sige to tabere. Så måske foreningerne bag skolerne, lederne og lærerne skulle iværksætte temadage med overskriften: "når forhandlinger har to vindere".

Indtil da! Lad os gøre det så godt vi kan, og husk - ikke to skoler er ens.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12