fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Islamistiske friskoler?????????

I Politiken i dag d. 19. oktober har den tidligere imam Ahmed Akkari (AA)og den socialdemokratiske socialborgmester fra København Lars Aslan Ramussen (LAR) et fælles debatindlæg om » de islamiske skoler« (deres betegnelse). De starter med at hylde den danske friskolelov, hvor forældre kan vælge efter værdigrundlag og overbevisning. Men det frie valg skal en gruppe af danske medborgere friholdes fra efter de to debattørers mening, nemlig den gruppe forældre, der vælger en friskole, hvor alle eller næsten alle elever er med anden etnicitet end dansk, de såkaldte »muslimske friskoler«.
Af: Ebbe Lilliendal
19.10.2013

Er der tale om evidens eller syns-ning

Akkari og Rasmussen postulerer frejdigt, at den gruppe af skoler ikke har det danske dannelsesideal som det vigtigste, men et islamisk værdigrundlag. Jeg vil anmode de to debattører om at dokumentere denne påstand. Hvor mange af skolerne har de besøgt, eller er der taler om helt private syns-ninger?

En rundtur på de 23 såkaldte muslimske friskolers hjemmesider giver ikke belæg for den opfattelse AA og LAR giver udtryk for. Hele den gruppe af friskoler har gentagne gange været gennem statens tilsyn. Ikke mindst med henblik på skolernes opdragelse til demokrati og et liv i et samfund med ligeværdighed mellem kønnene. Tilsynsrunder der ikke har fundet problematiske forhold på én eneste af skolerne.

Hvad er en ghetto egentlig?

Debatindlægget finder det ligeledes problematisk, at eleverne på de muslimske friskoler kommer fra boligområder, hvor der alene bor andre som dem selv, og at de på den måde ikke er en del af det danske samfund.

Hvad med skoler hvor der alene går elever fra hjem med en indtægt på den anden side millionen, og hvor man bor i boligområder, hvor der alene bor andre som dem? Hvis en ghetto er et sted, hvor der bor andre med samme uddannelse og job, og det ikke blev gjort afhængigt af størrelsen på indtægten, ja så ville mange områder i Danmark være ghettoer. Det er konsekvensen af mange års boligpolitik.

Hvad er integration?

Hvis vejen ind i det danske samfund er en god uddannelse, kan man ikke se bort fra, at mange af de såkaldte muslimske friskoler rangerer højt på listerne, når man beregner undervisningseffekten, og hvor mange skolerne sender videre i ungdomsuddannelserne og videre i uddannelsessystemet. Det kunne se ud til at det fuldstændig er forbigået de to debattørers opmærksomhed.

 

Debatindlægget slutter med, at staten skal stoppe med at poste millioner af kroner i den gruppe skoler.

Hvad så med de kristne friskoler, de katolske friskoler, indremissionske friskoler, lutherskmissions friskoler, det er alle skoler rettet mod en bestemt religiøs overbevisning. Skal de heller ikke »sponseres« (udtryk fra debatindlægget) af den danske stat?

 

Al den snak om »dem og os« skaber faktisk problemet – hvis der er et problem

Stop nu al den snak om »dem og os« alle friskoler lever op til lovens ord, ellers stopper statens tilskud. Alle de frie grundskoler med hver deres pædagogiske- eller religiøse- profil ser sig som en del af den samlede danske grundskole, hvor vi har en fælles ambition med folkeskolen, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, og at der skal være muligt for familierne at vælge en skole, der passer til familiernes holdning til tilværelsen.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12