fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Jeg har mødt muren...

Vi sidder i flyet på vej hjem, og har netop passeret den kinesiske mur fra 10.000 m. højde. Sikke et perspektiv!
Af: Af Vibeke Helms, medlem af Dansk Friskoleforenings styrelse og underviser på cer
Kategori Friskolestafetten
03.10.2014

Repræsentanter for alternative skoleformer i USA, Tyskland, England, Australien, Korea og Danmark - samt det koreanske Undervisningsministerium.

Dansk Friskoleforening blev i forsommeren inviteret til at deltage i ”International forum for alternative education 2014” i Seoul, Korea.

Hvem, hvad og hvorfor? Er det ikke bare for langt væk både fra vores hverdag, sammenhæng og geografi? De indbudte talere var Dr. dit og professor dat;  forskere fra USA, Australien, Tyskland og England, og så Danmark. Skulle vi deltage i det? Dansk Friskoleforening? Svaret blev et ja, det gør vi, med et lille sgu i enden! Internationalt forum for alternative skoler!

Det skulle vise sig, at vi på trods af vores manglende erfaring med internationale kongresser, nervøsitet over at få udgivet vores tanker i bogform, overfor et meget interesseret publikum af koreanske skolefolk, embedsmænd fra ministerium og departementer godt kunne levere et indhold, de kunne bruge.

I vores mundtlige oplæg, der i øvrigt blev simultantolket fra engelsk til koreansk, fortalte Maren Skotte dels om friskolebevægelsens historie, om rammerne og reglerne og om skolernes frihedsgrader. Jeg selv fortale et praksiseksempel fra vores egen skole. For at vise hvad vi ønsker at opnå på vores skole, havde jeg på forhånd talt med 9. klasse om indholdet i min præsentation. Jeg bad Anna-Sofie fra 9. klasse om at vise vores skole i levende billeder, og hun lavede derfor en lille fin film, der dels viste vores skole frem, og ikke mindst viste, at på vores skole er det eleverne, der er eksperter på, hvad man lærer i skolen. På vores skole, er det eleverne, der bærer skolens værdi. Videoen blev derfor selve billedet på den måde, vi arbejder på i en dansk friskole. På den måde håber jeg at pointerne i min præsentation, blev dokumenteret i filmen, der netop var lavet af en elev<s>.</s>

De stærke relationer i skolen er fremmed for Korea
Jeg fortalte om forældrenes ret til at drive friskole, det forpligtende fællesskab, forældrenes engagement, relationer mellem elever og lærere, klasselærerrolle, morgensang, fortælling og at vi får ”robuste børn og unge – klar til fremtiden” ud af vores måde at lave skole.

Det gik over stok og sten i de 30 minutter jeg havde til rådighed, og jeg havde nok at gøre med at holde tungen lige i munden, foran et publikum på over 400 mennesker.

I den efterfølgende paneldebat, hvor publikum kunne stille spørgsmål, var man interesseret i at høre om tillid, selvværd, den grundtvigske arv, og hvordan eleverne har det med deres skole og deres lærere. Det var min oplevelse, at beretningen om den danske skolehverdag og de centrale relationer mellem elever og voksne er meget, meget fremmed.

Da jeg blev interviewet af en af Koreas største aviser, havde journalisten svært ved at holde masken, da jeg fortalte, at vi i Danmark, både i friskolen og i folkeskolen ikke har nationalt curriculum, at vi har synopseprøver med selvvalgt prøveoplæg og skoledage på 6-7 timer. Journalisten kiggede på mig med måbende forundring og lettere hovedrysten.

Tillid til mennesket
Vi kunne fortælle om vores hverdag, vores værdier og mål med skolen. Det danske skolesyn, om det er folke- eller friskole, bygger jo på, at vi generelt har meget stor tillid til hinanden i samfundet. Vi stoler på, at andre gør et godt stykke arbejde, og kontrollerer fortsat hinanden i begrænset omfang. Det er en værdi, som vi skal værne om, som en uvurderlig skat – den kommer ikke af sig selv. Tillid består ikke uden, vi arbejder for det!

”Tillid præger samværet” er en sætning, som rigtig mange fri- og efterskoler har i deres værdigrundlag. Det er der en rigtig god grund til. Tillid handler om, at vi forventer indre styring hos den enkelte. På vores skoler træner vi eleverne i at gøre sig umage, at levere et grundigt stykke arbejde, og vi har tillid til at de gerne vil gøre deres bedste. Vi har tillid til vores elever. Forældrene har tillid til deres skole. Skoleledere har tillid til deres lærere og staten har tillid til skolerne. Derfor kan vi og bør vi have et minimum af kontrol – vi vil jo vores eget bedste. Et minimum af kontrol er naturligvis en relativ størrelse, og heldigvis har vi bestyrelse, tilsynsførende, prøver, evalueringer og ministerium som referenceramme.

Prisen for at ligge højt på PISA-listen
Kulturmødet mellem det danske skolesyn og det koreanske var til at tage og føle på. Koreanske kongresdeltagere kunne fortælle om fastlagt curriculum til mindste detalje, 8 timers skoledage, efterfulgt af flere timers faglig fordybelse i dagens arbejde, hvorefter man kan deltage i kreative kurser. Vi mødte Jiwoo Lee, datter af kongreslederen. Hun fulgte os på turens fieldtrip. Jiwoo er 16 år og går på første årgang af High School. Hun har valgt en pigeskole, så der ikke er forstyrrende drenge, der kan tage fokus fra undervisningen! Hverdagen byder på 8 timers skole og 4 timers efterfølgende gennemgang af dagens arbejde, fra mandag til fredag. Ugens program indeholder idræt én gang og billedkunst én gang – derudover er alle timer boglige. Jiwoo kom lidt sent, fordi hun lige havde været på hospitalet for at få reguleret sin medicin mod stress!

Jo, de koreanske unge klarer PISA test bedre end nogen andre, den koreanske befolkning er den højest uddannede i verden – men det har en pris. De unge vi mødte kunne fortælle om en barndom med mere skole end noget andet, med endeløse skoledage, hvor den største udfordring var at holde sig vågen og hvor målet i højere grad er at tjene mange penge, end det er uddannelse i sig selv.

Balancen mellem trivsel, tillid og faglige krav
Jeg er helt med på, at danske børn kunne klare sig bedre i PISA, og at det er godt at være flittig, dygtig og kunne regne den ud – men en balance mellem trivsel, tillid og faglige krav vil altid være min foretrukne – og det er også min faste overbevisning at det er det mest effektive i det lange løb.

Koreas fantastiske tigerspring fra militærstyre i 1991 til verdensførende på en masse områder, er fascinerende og fantastisk. Seouls skyline, vitalitet og tempo er vildt dragende. Koreanernes arbejdsvilje er ud over det sædvanlige.

Vores værter fulgte os gennem de fem dage, vi var i Seoul, og vi var knap ude af vores hotelværelser, før de straks var klar til at tale med os, guide os og underholde os. De var på arbejde uden stop, og jeg tror ikke det var et særsyn.

Vedrører det danskerne?
Skal Dansk friskoleforening deltage i den slags kongresser? Ja, jeg mener vi har en forpligtelse til at deltage, når vi bliver inviteret til at fortælle om vores frihed til at lave alternative skoler.

Foredragsholderne fra de andre lande og fra Korea kunne fortælle om alternative skoler, kun for særlige grupper med helt særlige behov, og kun ganske ringe muligheder for at lave skoler for helt almindelige familier, der gerne vil lave værdibårne skoler. I England er der ikke statstilskud til det, vi kender som friskoler, og i Korea er de fleste friskoler ”illegal”, eleverne er uden ret til at gå til prøve og er registrerede, som om de ikke går i skole.

Vi har 150 års erfaring med at lave frie skoler, og også vores folkeskole har så store frihedsrettigheder, at ingen i vores lille konferencegruppe havde fantasi til at følge vores forklaringer.

I Danmark har vi et enestående skolesystem, der bygger på tillid. Danske unge kan rigtig mange af de ting som vores kolleger fra Korea, England, Australien, USA og Tyskland efterspørger i deres systemer. Det er værd at fortælle om, og det bør vi gøre, særligt når vi ligefrem bliver spurgt om det.

Når vi kommer ud, lærer vi en masse om andres måde at lave skole, vi hører hvad de er optagede af, og vi får spejlet vores eget skolesystem. Vi bliver både klogere på andre landes skolesystem og ikke mindst på både værdier og mangler i det danske. Vi har rigtigt meget at være stolte over og glade for – og vi har friheden til at tage det bedste af det, vi har mødt. Når vi deltager i internationale konferencer sender det signaler tilbage i vores eget system. Vi bliver udfordret i vores lukkede system, og det er godt. I udlandet ser de med misundelse på Danmark, og det er godt at blive mindet om i iveren efter at kopiere andre.

Kulturmøder skaber sunde aftryk på egen praksis
Jeg tager rigtigt mange indtryk med hjem fra Korea. Det har været et enestående kulturmøde, vi har mødt fantastiske mennesker, der har givet os et billede på deres hverdag.

Måske kan vi i Danmark godt være lidt mere flittige, uden at vi giver køb på værdierne, friheden og tilliden. Jeg er samtidig blevet bekræftet i, at det er rigtigt, at relationerne mellem de mennesker, der laver skole, er af afgørende betydning for trivslen og elevernes faglige resultater.

Jeg har også taget mange gode samtaler, oplevelser og udfordrende kulinariske erfaringer med mig. Mit skoleperspektiv har været udfordret på en rejse til et af asiens mest fantastiske tigerlande. Og nu er det godt at være hjemme på min egen skole og mine egne elever.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12