fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Når medierne sætter dagsordenen

Det er ikke altid nemt at forklare, hvordan den såkaldte virkelighed er. Derfor er det vigtigt, at vi mødes i samtalen om, hvad friskolerne kan og vil.
Af: Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening
Kategori Friskolestafetten
08.02.2016

Overskrifterne om friskolerne er mange. Rigtig mange er positive og gode fortællinger i de lokale medier. De er ofte fortalt med hjerte og øje for børns daglige skoleliv. Og så er der overskrifter i landsdækkende medier og på sociale medier, der er langt mere negative og ofte endda direkte misvisende. For eksempel overskrifterne"7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn" (Politiken den 9. december2015), "Friskoler fører tilsyn med friskoler" (Jyllands-Posten 28. november 2015), "Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier" (Berlingske 22. november 2015) eller "Afskaf nu det frie skolevalg" (Politiken 7. januar 2016).

Disse fire overskrifter udfordrer friskolernes berettigelse, ligesom de fodrer de politiske dagsordener med forsimplede og fordomsprægede synspunkter. Det er ærgerlige historier, som ofte er nødvendige at svare på for at berigtige, hvordan det egentlig hænger sammen. Der bliver som regel plads til en kommentar, men som vi alle ved, er det lettere at ødelægge et godt image end at opbygge det.

"7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn"
Sådan stod der i Politiken den 9. december. Den påstand, trænger til nuancer. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejdet en rapport, der kortlægger, hvordan friskoler og private grundskoler har oplevet ændringerne af tilskudssystemet og betydningen af dette i forhold til skolernes arbejde med inklusion (støttebehov under 12 ugentlige lektioner). Den nuværende ordning er en overgangsordning, og undersøgelsen fra EVA skal bl.a. bruges til at vurdere, hvordan en fremtidig permanent ordning skal se ud fra 2017. Derfor er rapporten vigtig for os, og den konkluderer fint, hvordan det rent faktisk foregår på skolerne.

Fakta er, at næsten to tredjedele af alle friskoler og private grundskoler har en elevandel på mellem 5 og 15 pct. med inklusionsbehov, mens en sjettedel af skolerne har 15 pct. eller mere. Der er korrekt, at det også har været nødvendigt at afvise elever med støttekrævende behov, men det er ikke det samme som, at skolerne ikke ønsker at løfte opgaven med inklusion. Der er flere grunde til at afvise elever: barnets tarv, manglende kompetence eller tilstrækkelig økonomisk tilskud. Det er især de mindre skoler, som i højere grad har måtte afvise at optage flere inklusionslever efter det omlagte tilskud. Det er samtidigt de skoler, der i forvejen løfter flest af disse opgaver.

Den underfinansierede inklusionsopgave i folkeskolerne har skabt øget pres på friskolerne, og alene denne virkelighed vil skabe en højere afvisningsprocent. Friskolerne kan ikke optage alle disse elever.

Men dette fremgår ikke af artiklen i Politiken. Den undlader at fortælle disse fakta, og dermed mister det mening, og friskolerne fremstilles i stedet som skoler, der ikke løfter det sociale ansvar og bidrager til at løfte de opgaver en skole skal.

"Friskoler fører tilsyn med friskoler"
Jyllands-Posten bragte denne overskrift den 28. november 2015. I en evaluering af tilsynet på friskoler og private grundskoler fremgår det, at der bør ses på om armslængdeprincippet eller uvildigheden i valg af tilsynsførende, nu også overholdes. Det er en fair konklusion, fordi det giver mulighed for kritisk at forholde sig til, om tilsynsordningen er god og kvalitativ. Jyllands-Posten stillede skarpt på den problemstilling, og spørger retorisk hvor meget frihed friskolerne skal have, og stiller dermed et kritisk og velment spørgsmål. Politikerne gør sig straks til talsmænd for øget kontrol med, hvad statens penge bliver brugt til, og om undervisningen nu er god nok. Dermed udfordrer de hele grundlaget for de frie skoler: nemlig at forældrene tager ansvaret for deres børns undervisning. Et ansvar de har fået givet, og tilmed har valgt en skole med et skolesyn og et værdigrundlag, som de netop forbinder sig med. Det rykker afgørende ved tilliden til at forældre kan varetage tilsynet med skolen.

"Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier"
Den 22. november 2015 skrev Berlingske sådan - kun få dage efter finansloven for 2016 var på plads. Det kom åbenbart som en overraskelse for et par partier i Folketinget, at den øgede koblingsprocent ville blive fordelt til alle friskoler og private grundskoler. Herunder også det som i medierne omtales som "muslimske friskoler" - de skoler som vi i Dansk Friskoleforening omtaler som "flersprogede danske friskoler". Ja, selvfølgelig er det enkle svar, for vi er alle lige for loven.

Friskoler er en lille skoleform i Danmark. Der er kommet flere til i de sidste mange år - især hvor mindre folkeskoler er lukket ned og aktive borgere selv har taget ansvar for at drive en friskole. Men også der, hvor en god ide og et ønske om et lave skole på en særlig måde har båret initiativet til at etablere en friskole. På den måde er friskoler at betragte som en minoritet i Danmark, og det fantastiske er traditionen for også at respektere mindretallet på en sådan måde, at der er givet plads og rammevilkår til at kunne udfolde sin skolepraksis - altid med selvfølgelig og skyldig ansvarlig pligt til at overholde love og regler.

Politiken bragte et debatindlæg den 7. januar med titlen: "Afskaf nu det frie skolevalg". Her er pointen, den velkendte, at de frie skoler er ghettoer for de rigeste og fratager folkeskolen en reel mulighed for at være attraktiv. Debattøren, Aksel Færk, kender øjensynligt ikke til de forskelle, der er tale om på de frie grundskolers område - eller de forskelle, der er mellem land og by. Igen og igen kan man i Politiken læse skarpe indlæg mod det frie skolevalg, som altid kun er med et by-perspektiv.

Det er nemt at skrive et indlæg om at afskaffe det frie skolevalg, men konsekvensen er altså et opgør med dels et retsgrundlag, der har rod i grundloven og dels en tradition for at sikre et mangfoldigt og rigt skoletilbud til alle danske børn og forældre.

Råb op! Fortæl de gode historier
Der er god grund til, at Dansk Friskoleforening altid svarer på relevante indlæg. Fordi mediernes magt er stor, og fordi vi oplever, at ganske mange politikere og meningsdannere lader sig tone af disse debatter. Vi ved også at rigtig mange forældre, lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer rundt om på friskolerne deltager i debatten. Men vi har brug for endnu flere bidrag. Både lokalt og i den landsdækkende presse. Der er masser af gode historier at fortælle, og vi har en fælles interesse i at nuancere den ofte meget forenklede debat.

Lad os mødes!
Når friskolerne i medierne omtales som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at vi mødes og italesætter de brændende emner og dagsordener, som er vigtige at på opmærksomhed på.

Derfor har vi inviteret til 3 dialogmøder i løbet af februar under titlen - "Hvad betyder det, at vi er er her?". Møderne har været velbesøgt og med god debatlyst. Sidste dialogmøde finder sted tirsdag den 9/2 på Lyngbjerggaardskolen i Himmerland. 

Den 30. april - 1. maj inviterer vi til Dansk Friskoleforenings landsmøde, hvor det igen handler om at mødes på kryds og tværs, blive klogere på dét at lave friskole i Danmark, sparre, inspireres og videndele.

Der er dagsordener nok, der påvirker friskolernes hverdag og praksis. Når vi mødes med hinanden bliver vi i stand til at kvalificere og berige vores argumenter for at lave friskole. Det er vigtigt.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12