fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Nye krav om pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Folketinget har vedtaget en række ændringer af loven om dagtilbud, som blandt andet indeholder nye og ganske omfattende og detaljerede krav om, at dagtilbuddene skal udarbejde skriftlige pædagogiske læreplaner.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder, Presse og politik, Pædagogik og skoleliv
30.05.2018

Det er dagtilbuddets ledelse, som har ansvar for, at planerne udarbejdes og følges.

Kravene fremgår af punkt 7 og 8 i ændringsloven, som blev vedtaget 24. maj, og som angår § 8 og § 9 i Dagtilbudsloven. Den vedtagne ændringslov kan læses HER.

Det fremgår af loven, § 8, stk. 9, at Børne- og Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringsmål. Dette er ministeren allerede i gang med, idet der er sendt en bekendtgørelse i høring, som har givet anledning til en del debat og protester - blandt andet fra Dansk Friskoleforening. Udkastet til bekendtgørelsen kan læses HER.

Høringssvar fra Dansk Friskoleforening
I sit høringssvar har Dansk Friskoleforening påpeget, at rammerne og kravene er alt for snævre og slet ikke stemmer med den pædagogiske frihed, der er tradition for i Danmark. En pædagogisk frihed, som naturligvis er helt afgørende for en friskole. Dansk Friskoleforenings reaktion har været omtalt på hjemmesiden og på Facebook. Læs mere HER, hvor du også finder link til Dansk Friskoleforenings høringssvar.

Tillægsbetænkning
Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO) og Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud har været fremme med kritik og bekymringer. Steiner-børnehavernes henvendelse til Folketinget har resulteret i en særlig bemærkning i en tillægsbetænkning til lovforslaget, som kan læses HER.

Konsekvenser for SFO’er og ”heltidsfritidsordninger”
Lovændringen har også konsekvenser for SFO’en i Folkeskolen. I folkeskoleloven er der nemlig samtidig indsat en bestemmelse om, at børn, der starter i SFO inden undervisningspligtens begyndelse – det vil sige de ordninger, der i frie grundskoler går under begrebet ”heltidsfritidsordninger” – skal arbejde enten med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen eller med de temaer, der fremgår af den pædagogiske læreplan i henhold til dagtilbudsloven. Der er IKKE indsat en tilsvarende bestemmelse i friskoleloven, men en afsmittende virkning kan jo ikke udelukkes.

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12