fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Om at ville noget med nogen

Kommunerne bør sikre et mangfoldigt skoletilbud og en god dialog mellem friskoler og folkeskoler.
Af: Matilde Lissau, skoleleder ved Sydbornholms Privatskole
Kategori Friskolestafetten
01.12.2014

Matilde Lissau, skoleleder på Sydbornholms Privatskole og styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening.

Som forholdsvis ny i friskoleverden kan man indimellem overvældes. Men , der hvor jeg kommer fra er vi ikke sådan at ryste af pinden. Vi har stået igennem stærke efterårsorkaner, sne i metervis og en tredobling af indbyggertallet i sommermånederne, hvor vejret næsten altid viser sig fra sin smukkeste side. "Ich bin ein Bornholmer", og det er da også det en af vores lokale innovative tøjforretning "Gute mench" melder ud som juleslogan i år. At være Bornholmer indebærer, at man har helt specielle ø-vilkår, men som Martin Andersen Nexø så smukt har sagt: "Naturen fejler ikke noget".

Den sejhed og den styrke jeg altid har oplevet, at bornholmerne har haft i rigt mål, er ikke falmet, men når Regionskommunen skal spare 125 millioner i 2014 og 70 millioner i 2015, så bliver det svært at se lyset for enden af tunnelen. Beskeden fra Slotsholmen er: "I bliver færre og færre - I må tilpasse jer".

Sådan er det rundt om i hele Danmark, men måske især i vandkants-Danmark, er man presset. Men hvad fungerer så ude i de små samfund? Det gør friskolerne. Dansk Friskoleforenings brogede medlemsskare tæller rigtig mange små friskoler - skoler, der overlever til trods for hårde økonomiske vilkår.

Bølgerne går højt på Bornholm
På Bornholm har man grundet de store besparelse de seneste par år, samt det dalende børnetal, gennemført voldsomme besparelser på skoleområdet og endnu en gang er skolestrukturen til debat. Det bornholmske offentlige skolevæsen er under voldsomt pres. Man indførte i marts 2014 ny ledelsesstruktur for hele kommunen, herunder også skolevæsnet. Der er indført ny skolereform, nyt forvaltningsgrundlag for lærernes arbejdstid, sat mål for øget inklusion, og nu er skolestrukturen med dertilhørende skolelukninger også i spil.

Normalt er det vores hurtigfærge Leonora Christine, der kæmper med bølgehøjden. Nu er det den bornholmske folkeskole, og bølgerne går højt. Forslag E som er sat i høring indebærer lukning af to skoler med 0.-6. klasse, samt lukning af overbygningerne på to andre skoler. Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget, vil der kun være to folkeskoler tilbage på øen med overbygning - én i Nexø og én i Rønne. Venstre og Socialdemokraterne har det demokratiske flertal og er enige om, at store skoler med mange overbygningsspor giver stor faglighed.

Men jeg tror ikke på, at der er én rigtig skole, én sandhed.

Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor friskolerne ikke bliver set som en medspiller i en skolestrukturdebat, som den der pt. foregår på Bornholm og som sikkert foregår og har foregået mange steder rundt i landet. At danne og holde friskole er en grundlovssikret ret. Børn er forskellige, lærere er forskellige, klasser er forskellige, og derfor skal og bør grundskolen i et område være et udbud af stor forskellighed og mangfoldighed. Alt andet er efter min mening selvmål for både frie og kommunale skoler.

Vi er hinandens forstyrrelser
Som skoleleder skal man ville noget med nogen. Sådan tror jeg, der er mange skoleledere, der har det. Vi vil selvfølgelig vores egen skole, men vi vil også gerne lege vandkamp eller skabe bølger sammen med nabo-skolen - uanset om den så er en fri- eller folkeskole. Det er vigtigt for et område som Bornholm, at der er en skole til alle slags børn - eller sagt på en anden måde, at alle bornholmske børn kan vælge, hvilken skole der passer til dem og bevare et reelt valg.

Så, når man som kommunalpolitiker står over for at skulle træffe et kvalificeret valg angående skolestruktur, så mener jeg, det er vigtigt, at man åbner op for en dialog med friskolerne i ens område. Det ville efter min mening løfte begge skoleformer, hvis man tog en åben dialog om, hvordan vi på Bornholm, eller for den sags skyld et hvilket som helst andet sted i landet, kan skabe den bedste grundskole. Jeg er ikke tilhænger af konsensus og enighed, jeg tror på, at forstyrrelsen fra folkeskolen holder mig på tæerne, og at jeg sparker til folkeskolen med mine forstyrrelser.

Jeg tror på, at det er i diskussionen og refleksionerne over, hvordan vi holder skole - uanset hvor forskellige vi er - at der skabes kvalitet.  For mig er der ingen tvivl om at en stærk friskole og en stærk folkeskole er det bedste tilbud, vi kan give forældrene, når de skal vælge skole, og det er i spændingsfeltet mellem de frie skolers frihed og de kommunale skolers centralisme, at kvaliteten skabes for begge parter.

Jeg vil noget med nogen også selvom, der er høje bølger, og man kan blive våd af at lege vandkamp, så er jeg klar.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12