fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

PISA og friskolerne

Den netop offentliggjorte PISA-test har fyldt medierne med store bekymringer for de danske skolebørns uddannelse. Er der nu grund til den bekymring? De danske resultater af PISA-testene er udarbejdet på baggrund af test af elever i både folkeskolen og de frie grundskoler. Andelen af elever fra de frie grundskoler afspejler vores andel af det samlede elevtal i grundskolen.
Af: Ebbe Lilliendal
05.12.2013

Eleverne fra de frie grundskoler klarer sig lidt bedre

Dykker man ned i de nationale tal for PISA undersøgelsen viser resultaterne, at elever fra de frie grundskoler klarer sig lidt bedre end folkeskolens elever. Det bliver af forskerne bag PISA udtrykt på denne måde: »Frie skoler indgår også i PISA med et antal, der svarer til landet som helhed. De frie skolers gennemsnit ligger en lille smule over folkeskolerne, men med en meget større spredning i resultaterne.«

Det kommer på ingen måde bag på mig, det viser det tydelige billede af diversiteten indenfor de frie skoler. De enkelte frie skoler har hver deres måde at skrue undervisningstilbuddet sammen på, og der tages ikke hensyn til om undervisningens tilrettelæggelse og progression i fagene matcher med de klassetrin, der testes på i PISA analyserne. Et andet aspekt er, at indenfor de frie grundskoler er der stor forskel på vægtningen af specifikke fagtest. Grundholdningen på mange friskoler er, at vi tænker i hele mennesker. Vi sigter ikke kun til hovedet, men til hele kroppen. Kan man nu måle om et barn udvikler sig som et helt menneske, eller måler man kun isoleret set enkelte fag? For mig er det vigtigere, at se på om et menneske er i stand til at kombinere sin viden med andre dele af kroppen, og den kontekst man befinder sig i. Fokuserer man ensidigt på enkeltfags præstationer, ender man med at danne mennesker, der alene bruger deres krop til at transportere hovedet (med den »officielle« viden) rundt med. Det er spændingsfeltet mellem egentlig dannelse og ensidig faglig uddannelse, og her skal vi passe meget på i Danmark, at vi ikke kammer over for at kunne sige, at vi nu er nummer 1 eller tre i en tilfældig test på et tilfældigt tidspunkt.  

Er målet systemmennesker eller der et bredere sigte

Lande som Japan, Kine og Sydkorea fremhæves af mange, som mønsterland, der scorer højt i PISA testene. Men er det lande vi skal kopiere? Skal vores grundskoler til at undervise alene i systemets besluttede fag og metoder? Har vi brug for børn og unge som opdrages til i ét og alt af følge systemet og centralmagten ? Er det ikke lige netop en kerneværdi i det danske samfund og i de danske grundskoler, at børn uanset hvilken skole de går i, skal opdrages til at leve og indgå i et demokratisk styret land ? Det må vi ikke kaste overbord blot for at kunne sige, at nu scorer vi højere i PISA, og vi stiger på ranglisterne. Er det ikke bedre at børn og unge dannes til at tage selvstændig stilling og være selvaktiverende, end at børn og unge oplæres til alene at følge systemet og lang hen ad vejen får det faglige ind som udenadslære uden selvstændig refleksion?

Det er vigtigt at fastholde, at opdragelse til samarbejde og innovation er væsentlige elementer i vores grundskole. Vi skal leve af ideskabelsen, og vi kan ikke leve af, at alle kan det samme på samme tidspunkt.

Har PISA overlevet sig selv 

Spørgsmålet er, om ikke PISA testene har overlevet sig selv, og er endt med at være landenes og undervisningsministres Olympiske kappestrid. Hvad sker der, når vi indtager førstepladsen ? Så kan det jo kun gå én vej – ned igen.

Vi skal ikke afvise at få et indblik i hvad børnene kan, for kun på den måde kan vi hjælpe dem videre med at udnytte deres evner optimalt. Det er jeg sikker på lærerne i den danske grundskole gør hver eneste dag tilpasset skolen og klassen, og at de bruger det professionelt i deres arbejde med det enkelte barn og fællesskabet i grundskolen. Der er ikke to skoler, der er ens, der er ikke to børn, der er ens, så det er misforstået at alle børn skal presses ned i samme kasse og da slet ikke på tværs af landegrænser.

Det enkelte barn har ikke brug for at kunne sige, jeg er nummer 1 eller nummer 8 på PISA-ranglisten. Det enkelte barn har brug for den respekt, at vi voksne skal hjælpe dem videre i deres dannelse og uddannelse, så de når så langt som muligt. Det kan vi sagtens uden PISA testene – ja vi kan det måske endnu bedre uden PISA testene.

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12