fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Særlige - sære børn

Skal der være plads til det svære og det sære i alle skoler? Tanker om den rummelige skole.
Af: Vibeke Helms, skoleleder ved Den fri Hestehaveskole
Kategori Friskolestafetten
25.09.2015

Hvor sære må vi være?

Bare tilpas hverdags-sære, meget sære, eller slet ikke sære?

Alle forældre synes deres børn er særlige, og hurra for det. Det er meningen, forældre skal synes sådan om deres børn.

De fleste børn er nu ganske almindelig særlige: Altså sådan nogle der udvikler sig, trives og lærer en masse i skolen, til spejder, i fodboldklubben, til musik og ikke mindst derhjemme. De allerfleste børn indretter sig på de rammer og udfordringer, de møder, og det går alt sammen meget godt. I løbet af de 10 år, de er i grundskolen, skal der en vis portion modstand, frustration, overvindelse, glæde, sejre, konflikter og mestring til. Når det går nogenlunde op, når modstand og medvind er kommet i passende mængder, er vi klar til at sende et ungt menneske videre ud i verden. Nu endnu mere parat til at lære, som et robust ungt menneske, klar til at være en del af det næste!

20 pct. af en årgang har særlige behov
Så er der også de børn der er så særlige, at de kræver særlige hensyn. Rigtig mange børn, nogle siger op mod 20 pct. af en årgang, er børn med særlige behov, særlige forudsætninger eller særlige vanskeligheder. De er heldigvis lige så forskellige som alle de andre, og derfor kan vi heller ikke proppe dem ind i skabeloner og metoder. Vi er nødt til at finde vejen sammen med barnet og forældrene og ind imellem også eksterne fagfolk.

De særlige forudsætninger kan være kognitive, adfærdsmæssige eller kropslige – ind imellem det hele på en gang. Det gør det jo ikke mere enkelt for hverken barnet, forældre eller skole. Det er nemlig ikke helt enkelt at finde vej for børn med særlige vilkår.

Der er mange udfordringer i at lave skole, der inkluderer børn med særlige behov. Vi skal give børnene tilpas udfordringer, tilpas støtte, tilpas hensyn. Vi skal sikre deres faglige og personlige udvikling, uden hverken at forvente for meget eller for lidt.

Den balance er vi alle optagede af at finde. Det er jo netop der, barnet får de tilpas krav og kan lære allermest.

Når det lykkes allerbedst, er skole og forældre enige i, hvordan barnets situation ser ud og enige om, hvordan det skal gribes an. Jeg er tæt på at påstå, det er forudsætningen for, at det kan lykkes. Det koster selvfølgelig en stor indsats. Det kræver, at vi bruger tid på at forstå hinanden. At vi respekterer, at alle parter er afgørende og har en særlig indsigt og rolle, når skoledagen skal overkommes med trivsel og glæde.

De frie skoler har tradition for stærke relationer
Jeg tror, at vi har rigtig gode muligheder for at imødekomme mange børn med særlige vilkår i de frie skoler. Vi er rundet af en tradition, hvor alle skolens ansatte kender til skolens værdier og mål, hvor vi inddrager forældrene og forpligter hinanden på, at vi er fælles om at lave skole.

Vi har mange traditioner, fortællinger og ritualer, der rammesætter og guider børnene i deres hverdag. Vi har erfaringer for, at nære relationer mellem børn og voksne gør en forskel. Det lyder fuldkommen banalt, og selvfølgeligt – men jeg tror, det er godt at sige det højt!

I de frie skoler har vi mulighed for at udvikle vores pædagogisk i meget frie rammer. Vi kan drage erfaringer og iværksætte forandringer hurtigere end nogen anden skoleform. Det skal vi gøre, så vi bliver endnu bedre til at give bud på fremtidens pædagogiske udvikling. Vi skal lave gode skoler for alle børn – naturligvis ikke kun de sære, men også alle de andre.

Alle børns læringskraft har afsæt i deres trivsel, og i voksne der er nærværende i børnenes hverdag. Skolen skal kende sin vej og sit mål, og det mener jeg, vi gør på friskolerne. Vi har gode bud på at lave skole til alle børn. De særlige, de sære og de helt særlige.

Alle børn skal lære, de skal udvikle sig og de skal have lige tilpas udfordringer. Det er ikke et mål, at de skal blive lige dygtige eller have den samme faglighed efter 10 år – de skal jo blive så dygtige som de kan!

Så lad os hylde det sære, det skæve ved os selv og hinanden. Det giver en masse uforudsete vinkler, kreative løsninger og nødvendig udvikling. Børn med særlige forudsætninger kræver, at vi er vågne og oppe på den store klinge.

Afsnittet om skolernes vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen, når vi har elever, der kræver mere tid, og min modstand mod standardiserede undervisningsmetoder, min skepsis overfor test, der er helt fine for højtpræsterende elever og nedbrydende for dem, der i forvejen synes, det er svært at gå i skole, passer ikke rigtigt ind i min klumme. Jeg vil jo helst beskæftige mig med det, der virker, det der er meningsfuldt, og der hvor vores arbejde gør en forskel.

Så lad os nyde friheden til at lave skole sammen, og sige ja tak til det svære og det sære!

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12