Ifølge STIL kommer beslutningen om at lukke SkoleKom som følge af, at antallet af brugere på SkoleKom de seneste år har været støt faldende. I dag findes et marked for kommunikationsløsninger, som mange skoler allerede benytter sig af.
Det anses derfor ikke længere som en naturlig del af styrelsens opgaver at levere en kommunikationsløsning til skolerne. Desuden vil den kommende Aula-løsning opfylde nogle af de samme formål som SkoleKom.
I forbindelse med lukningen af SkoleKom vil læringskonsulenternes vejledning om fag, test og prøver fortsætte på et nyt dialog-forum, der vil blive koblet til <link https: www.emu.dk _blank external-link-new-window internal-link>www.emu.dk. En lukning af SkoleKom vil derfor samlet set reducere mængden af forskellige platforme, som lærerne skal holde sig orienteret i.
Det er muligt at søge yderligere information <link https: stil.dk skolekom _blank external-link-new-window internal-link>HER.