fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Taxameterreform skal skabe sikkerhed for friskolerne

Altinget.dk har bedt mig om et synspunkt på de frie grundskolers taxameter model. Den har været i mediet i dag d 11. oktober.
Af: Ebbe Lilliendal
11.10.2013

De frie grundskoler er en del af de institutioner, der får driftstilskud fra staten via en taxametermodel fastlagt på de årlige Finanslove. De frie grundskolers taxameter beregnes på grundlag af udgiften pr. elev i folkeskolen. Den såkaldte koblingsprocent (forholdet mellem udgiften i folkeskolen og tilskuddet til en elev på en fri grundskole) har over fire år bevæget sig fra 75 procent til forventet 71 procent i 2014.

Besparelserne blev iværksat af VK-regeringen i »Genopretningspakken« og er fortsat af den siddende regering på trods af løfter om det modsatte.

Den historiske begrundelse for koblingsprocentmodellen er et nationalt kompromis fra 1933, hvor det blev indføjet i friskoleloven, at »de frie grundskoler skal stå mål med folkeskolen«. Det mener vi fortsat skal være det bærende princip.

Men er den økonomiske taxametermodel fair også i dag?

De frie grundskoler mener nej.

I en lang årrække har det været en anerkendt balance, at de frie grundskolers koblingsprocent lå på 75 procent, mens koblingsprocenten i dag i højere grad er et udtryk for en aktuel politisk prioritering. Dertil kommer, at politikerne oftere og oftere tildeler indsatspuljer til folkeskolen, som ikke indgår i beregningsgrundlaget for koblingsprocenten, og dette er også med til at udhule taxameterordningen for de frie grundskoler.

Når grundlaget for taxametermodellen for de frie grundskoler ændres fra et fast system til et politisk prioriteret system, giver det en stor budgetusikkerhed og forringede muligheder for langtidsplanlægning for den enkelte skole. Hver fri grundskole er en selvstændig virksomhed, som ikke har andet økonomisk sikkerhedsnet, end det skolen selv skaber gennem en fornuftig og ansvarlig økonomiforvaltning. I en tid hvor den politiske prioritering ændres drastisk bliver konsekvensen, at den enkelte frie grundskole fratages muligheden for langsigtet økonomisk planlægning.

På den vis kan man sige, at taxameterordningen er en sårbar løsning for den enkelte skole, i det øjeblik et taxametersystem alene bliver et spørgsmål om politisk prioritering. Det giver også problemer for de taxameterstyrede skoler, at man fra politisk hold prioriterer de incitamentsstyrede puljer, der jo ikke tilgår disse skoler automatisk. Til gengæld kan der være gode politiske profileringsmuligheder.

De frie grundskolers økonomi er sammensat af statstilskuddet, forældrebetaling samt andre mindre indtægtskilder. Som minimum skal forældrebetalingen udgøre en ottendedel af statstilskuddet. Virkeligheden er, at forældrene bidrager med en betydelig større andel. Der er dog en øvre ikke defineret grænse for forældrebetalingen, hvis det fortsat skal være et frit valg for forældrene at til vælge en fri grundskole. Den negative udvikling i statstilskuddet peger i retning af en stigning i forældrebetalingen, som reelt vil fratage dele af de danske forældre muligheden for at vælge et alternativ til folkeskolen til deres børn.

De frie grundskoler er en del af den danske grundskole, og vi vægter valgmuligheden for den enkelte familie højt. Derfor er det problematisk, når egendækningen bliver for høj og dermed udelukker nogle indkomstgrupper. <s></s>

De frie grundskoler er helt indforstået med præmissen om, at spare, når der spares på folkeskolen. Det er hele taxametermodellens struktur med koblingsprocenten et udtryk for. Men taxametermodellen kommer under unødigt pres, når man politiske ændrer ved forudsætningerne og udsætter de frie grundskoler for yderligere besparelser.

Enhver taxametermodel bør være et udtryk for en gennemsigtig stabiliseringsfaktor, som tilskudsmodtagerne kan have tillid til, og som kan benyttes til økonomisk planlægning, der rækker længere end ét år frem. For de frie grundskoler vil taxameterordningen først være det rette tilskudssystem, når den logik atter vinder indpas. 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12