fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Til Sorømøde for første gang

Bertel Haarder startede i begyndelsen af 1980´erne traditionen med at invitere skolefolk, eksperter, praktikere, kunstnere og politikere til Sorø Akademi, for frit at debattere aktuelle skolepolitiske emner. Lige siden har skiftende undervisningsministre fulgt op på traditionen og inviteret til Sorø-møde, og således også i år med Ellen Trane Nørby som vært.
Af: Peter Bendix Pedersen
Kategori Friskolestafetten
14.08.2015

Peter Bendix Pedersen, formand

Som ny minister for børn, undervisning og ligestilling inviterede Ellen Trane Nørby til Sorø-møde under overskriften "Børn og unge -  godt på vej". Jeg deltog for første gang i min rolle som formand for Dansk Friskoleforening. 

Både i invitationen og i åbningstalen betonede Ellen Trane Nørby ønsket om at indgå i en åben og ærlig dialog om de udfordringer og vanskeligheder, der måtte være, så det er muligt for hende at foretage justeringer og ændringer. I programmet var der derfor plads til at drøfte de udfordringer, som skoler og kommuner oplever i implementeringen af den nye folkeskolereform, og hvordan folkeskolen kan blive endnu bedre for børn. Mødets deltagere blev samtidig bedt om  konkrete input til, hvad der kan indgå i det eftersyn af inklusion i folkeskolen, som er nedfældet i regeringsgrundlaget. Endelig blev der også sat fokus på perspektiverne for den erhvervsuddannelsesreform, som netop træder i kraft i dette skoleår.

Forudsætningerne for god skolepraksis
Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Högskolen i Hedmark i Norge, fortalte om "udviklingen af folkeskolen og betydningen for lærere og pædagogers professioner i dag og fremadrettet". Han kunne med baggrund i erfaringerne i Norge, hvor der også er gennemført en reform af folkeskolen, konstatere at forskningsbaseret viden kan skabe forudsætninger for god skolepraksis, ligesom forskningsbaseret viden giver svar på, hvordan det pædagogisk er muligt at løfte børn mest muligt. Det afgørende parameter er fremgangen og udviklingen i børns læring og faglige viden - altså progressionen, og ikke i så høj grad barnets evne til at præstere.

Hans pointe er, at viden ikke kan føres direkte ud i livet, men alene være en oversættelse til egen praksis. På den måde flytter perspektivet fra "jeg synes/jeg plejer" til "jeg ved/ det virker".

Andreas Rasch Christensen, forskningschef ved VIA University College, talte om, hvordan fagligheden sikres i de ekstra timer i folkeskolen. Ikke overraskende er det de professionelles arbejde med børnene, der er afgørende, ligesom han understregede,  at kompetencer, læring og dannelse er sider af samme sag, som sikrer, at børnene kan begribe undervisningen. Der er stærkt fokus på opgaven med lektie-cafe eller lektiehjælp, som ved dette skoleårs begyndelse bliver en obligatorisk del af folkeskolen. Under dialogen kom der forslag om helt at afskaffe lektier og i stedet arbejde med faglig fordybelse.

Frihed til at gøre det forskelligt
I en status på folkeskolereformen blev det både det der virker, og det der ikke virker efter hensigten omtalt, og perspektiverne afhænger af de øjne, der ser. Reformen udrulles vidt forskelligt rundt om i landet, hvor kommunale forvaltninger og skoleledelser sidder med den konkrete opgave at implementere reformen. Ministeren betonede, at der er frihed til at gøre tingene forskelligt og i forskellige tempi, samt at det tager tid. Den røde tråd er, at det er nødvendigt, at skolens forskellige partnere - skoleledelser, pædagoger, lærere, forældre og elever - samarbejder om løsningerne, ligesom videndeling er nødvendig.

Inklusion lykkes forskelligt
Susan Tetler, professor ved Århus Universitet deltog med oplæg om, hvad forskningen siger om inklusion, og hun konstaterede, at der ikke er nemme løsninger, og at inklusion ikke kommer af sig selv. Hun definerede den snævre inklusion til at omhandle specifikke elevtyper (de stille piger, de urolige drenge m.v.) og den brede definition på inklusion som fokus på mangfoldighed der imødekommer elevernes forskelligheder, interesser, behov og forskellige læringstilgange. En skole skal håndtere begge dele, men det er nødvendigt, at skolerne taler om et mangfoldigt VI. Det kræver holdningsændringer, så det bliver et princip, der gennemsyrer hele skolens adfærd og praksis. Inklusion er altså ikke en løsning, men en uafsluttet proces, der udvikler et inkluderende læringsmiljø for alle børn. Inklusion kræver stærke børnefællesskaber, ligesom der bør være klare mål og rammer uden detailstyring, fordi inklusion lykkes forskelligt.

Med praktiske eksempler fra både Åbenrå og Herning kommuner blev det ivrigt drøftet, hvad der skal til for at få inklusion til at lykkes. Der er blandede erfaringer, men systematisk metodeudvikling, samarbejde, uddannelse af ressourcepersoner, inddragelse af forældre og dét at vide, hvad der virker er gennemgående pointer.

Dansk erhverv efterlyser faglighed, personlighed og sociale kompetencer
Mødets sidste dagsordenspunkt var en status på udfordringer og perspektiver på erhvervsuddannelserne. Forbundsformand Claus Jensen fra Dansk Metal indledte med fakta om fremtidens mangel på arbejdskraft og bekymringen for at mindre end 20 pct. af en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Påstanden var desuden, at ca. 20 pct. af eleverne i folkeskolen ikke er fagligt dygtige nok til at tage en erhvervsuddannelse, hvorfor folkeskolen må løfte det faglige niveau. Direktør Steen Brødbæk fra SEMCO Maritime leverede oplæg, hvor han tydeligt efterspurgte behov for at ansætte unge med faglighed, personlighed og sociale kompetencer.

Skole er - som vi ved - mere end blot fag. Også dannelse og personlig udvikling har betydning for dét, børn og unge skal efter deres skolegang.

Netværk er vigtigt
Sorø-mødet ville ikke egne sig til en evaluering af såvel den understøttende undervisning, den åbne skole eller bevægelse i undervisningen. Mødet indeholdt et tætpakket program med oplæg og debat, kun afbrudt af mindre gruppedrøftelser og velvalgte kaffepauser.

Friskolerne fyldte ikke meget i mødeprogrammet, som havde et stærkt fokus på folkeskolens aktuelle situation. Men det ér godt at høre de mange forskellige synspunkter, ligesom det er nyttigt at dele viden og erfaringer om, hvad der virker i grundskolen. Kun tre frie skoleforeninger var repræsenteret ved Sorømødet i år, nemlig Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Danmarks Privatskoleforening. Og selvom det ikke var de frie grundskoler, der var på plakaten i år, så er vi jo en del af grundskolen, hvorfor det giver rigtig god mening at være til stede så snart politikere, forskere og skolefolk samles om at drøfte udviklingen af den danske grundskole. Ellen Trane Nørby gav et meget positivt indtryk af at ville dialogen og samarbejdet. Det er et godt tegn for den danske grundskole.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12