fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Tilbage på sporet

Med finansloven for 2017 er friskolernes tilskud igen tilbage på 75% af udgifterne i folkeskolen. Det sker samtidig med, at en ny regering og en ny minister sætter positive pejlemærker for friskolernes muligheder for at løfte det sociale ansvar.
Af: Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening
Kategori Friskolestafetten
14.12.2016

Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening

Merete Riisager afløser Ellen Trane Nørby som undervisningsminister
Med dannelsen af den nye trekløverregering fik de fleste ministerier også nye ministre. Ellen Trane Nørby (V) afgik som minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, og i stedet tiltrådte Merete Riisager (LA) som ny undervisningsminister.

Der er god grund til at sige tak for meget fint samarbejde til Ellen Trane Nørby, som gennem hele sin ministertid har givet friskolerne opmærksomhed og netop brugt friskolerne som eksempel på, hvordan mere frihed kan give forældre mere ejerskab til skolen.

Samtidigt ønsker jeg også at byde varmt velkommen til Merete Riisager som ny minister for et område, hun er godt kendt med efter flere år som undervisningsordfører. Merete har vedholdende talt for både et øget økonomisk tilskud til friskolerne, så det frie skolevalg reelt er en mulighed, og et fokus på friskolernes mulighed for at løfte elever med særlige behov. I Dansk Friskoleforening kender vi Merete Riisager godt, og sætter pris på hendes store engagement og tydelighed om, hvad hun mener er godt for skolen.

Koblingsprocenten tilbage på sporet
Finansloven 2017 gav yderligere 135 mio. kr. til friskoler og private grundskoler, og dermed er den såkaldte koblingsprocent nu igen på 75, hvilket betyder at friskolerne præcist modtager et statstilskud svarende til 2/3 af udgifterne i folkeskolerne. De 135 mio. kr. er udgiftsneutrale for kommunerne, og lægges altså ind i puljen via staten. Det betyder godt 1.000 kr. mere pr elev i tilskud.

To år i træk er der dermed truffet politisk aftale om at hæve tilskuddet til friskolerne, så det nu er tilbage på det niveau, som var gældende fra midten af 1990érne til 2011, hvor »Genopretningspakken« betød en gradvis nedgang til 71% i 2015.

Det lavere tilskud i årene fra 2011 – 2015 har betydet, at det har været svært at sikre en stabil drift for mange friskoler. Rigtig mange skoler har været nødt til at spare mere end godt er på læremidler, renoveringer og forbedringer af undervisningsfaciliteter, men har også været nødt til at prioritere hårdt i efteruddannelse og kompetenceløft af medarbejdere. Dertil kommer store vanskeligheder ved at håndtere ekstra udgifter til både inklusionsarbejdet og især til specialundervisning af børn med særlige behov.

Derfor er det overordentligt glædeligt, at det er lykkedes at få koblingsprocenten tilbage på sporet, så friskolerne atter kan opnå økonomisk stabilitet og sikres reelle muligheder for at tage de sociale opgaver på sig, som både samfundet og skolerne selv er meget optagede af.

Desværre vil 2017 også betyde, at dækningsprocenten for specialundervisningsopgaver i 2017 er sat under pres, idet flere skoler har søgt, hvorfor den samlede bevillig ikke rækker helt som forventet.

De skoler, der har en høj andel af elever med særlige behov, vil derfor, på trods af forhøjet driftstilskud, alligevel opleve en nedgang, fordi der i 2017 bliver ringere dækning af specialundervisningsopgaver. Samlet set får disse skoler dermed færre midler at drive skole for.

Det er beklageligt, fordi det er en meget vigtig opgave for mange friskoler og netop dette udgør en økonomisk udfordring af finde de sidste penge til opgaven.

<s></s>

Skolepengene er steget for meget
I perioden fra 2011 til 2015 har det været nødvendigt for stort set alle skoler at lade skolepengene stige mere end godt er. Det er sket for at sikre indtægter til den daglige drift. Jeg ved, at det har været til stor frustration rundt omkring på friskolerne, og Dansk Friskoleforening har gentagne gange påpeget over for politikerne, at det frie skolevalg dermed risikerer at blive for de få. Det bør være sådan, at alle forældre uanset pengepungens størrelse, har et reelt skolevalg. Dette argument har da også spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre friskolerne en øget koblingsprocent. Der er derfor nu mulighed for at lade skolepengene stagnere eller endnu bedre falde til et lavere niveau.

Derfor vil der, på trods af forhøjet statstilskud, fortsat være brug for stram prioritering af økonomien, da der er forskellige udfordringer, hvad enten det handler om at forbedre faciliteter, lærere og ansattes løn- og arbejdsforhold, indkøbe læremidler, bruge ekstra ressourcer på undervisning og her i sær på inklusion og specialundervisning eller undgå skolepengestigning. Der vil også være friskoler, der har hårdt brug for at konsolidere deres økonomi af hensyn til forpligtigelser over for banker og kreditforeninger.

Jeg glæder mig over, at der nu foreligger et rimeligt økonomiske grundlag at drive skole på – i alle dele af landet! Det er, som altid, op til bestyrelserne og ledelserne på de enkelte friskoler at få lavet de rigtige prioriteringer.

I Dansk Friskoleforenings styrelse har vi et klart politisk ønske om, at det vil lykkes at bruge den forbedrede økonomi til at løfte det sociale ansvar og stoppe forældrebetalingens himmelflugt.

Friskolerne står tydeligt i det nye regeringsgrundlag
De frie grundskoler fremhæves i regeringsgrundlaget som en vigtig del af det danske skolesystem. ”De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker ”at hæve tilskuddet yderligere” og ved ”en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten vil forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov”.

Der skal ikke være tvivl om, at styrelsen i Dansk Friskoleforening hilser dette budskab velkommen. En målrettet indsats vil betyde, at friskolerne får mulighed for at løfte endnu flere elever, end vi allerede gør. Friskolerne løfter forholdsmæssigt mindst lige så mange elever med særlige behov som i folkeskolen. Friskolerne er typisk mindre skoler med dedikerede lærere, et stærk fællesskab båret af gode relationer mellem børn, forældre og lærere – forhold der gør friskolerne gode til at håndtere opgaven.

Der skal være ressourcer til denne opgave, og jeg er derfor glad for, at folkeskolen også tildeles økonomiske midler i de kommende år. Vi ønsker, at ressourcerne tildeles de skoler, der har børn med særlige behov. Det er en stærk prioritet af den nye regering, som jeg håber bliver til virkelighed.

Forholdet til folkeskolen
En forhøjet koblingsprocent, udsigt til yderligere midler og et øget antal friskoler og privatskoler har i den seneste tid givet anledning til flere historier i medierne om balancepunktet mellem folkeskolen på den ene side og friskoler og private grundskoler på den anden.

Vi har en utrolig god grundskole i Danmark, hvor folkeskolen naturligt er den største godt suppleret af en række forskellige friskoler og privatskoler. Det giver forældre en unik mulighed for at vælge lige netop den skole, der passer bedst til deres børn og de værdier, som familierne føler sig tæt på.

Rammebetingelserne er forskellige, ledelse og administration sker forskelligt, økonomien er forskellig, graden af frihed er forskellig, antallet af skoler er forskelligt … Men fælles for alle skoler er, at undervisningen er central. Det er her vi uddanner og danner børn og unge til en fremtid som aktive medborgere. Det har vi brug for at mødes om og stå sammen om.

Jeg håber, at folkeskolen kan få mere frihed, der kan være med til at involvere forældre, lærere, pædagoger og ledere i den enkelte skole. Det virker i friskolerne – og det vil være godt for vores fælles grundskole, så vi sammen kan løfte og give alle danske børn en solid grundskoleuddannelse. På trods af forskellighederne.

Dansk Friskoleforening ønsker alle en god jul!

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12