630 friskolefolk fra samlet ved Dansk Friskoleforenings generalforsamling lørdag den 22. april. Otte kandidater stillede op til fem ledige pladser. Valget sikrede genvalg til Matilde Lissau, skoleleder ved Svaneke Friskole og Svend Arup, enkeltmedlem. Desuden tre nye medlemmer af styrelsen: Sidsel Bukh, lærer ved Kolding Friskole, Søren Erhard Hansen, skoleleder ved Roskilde Lille Skole og Line Mansour, forældre ved HAY-Skolen. Som suppleanter blev valgt Mette Berg Hansen, lærer på Vester Skerninge Friskole og Randi Pisani, forældre ved Rudolf Steinerskolen i Aarhus.
Tre styrelsesmedlemmer ønskede ikke at genopstille: Henriette Haar Mønsted, enkeltmedlem, Cömert Kücukakin, skoleleder ved Østerbro Privatskole og Henrik Christensen tidligere viceskoleleder ved Bording Friskole.
Den nyvalgte styrelse holder konstituerende møde onsdag den 10. maj.