Danmark Radio bragte for nylig historien om, at der sker betydeligt færre underretninger på de flersprogede friskoler med muslimsk værdigrundlag sammenlignet med øvrige grundskoler. Spørgsmålet melder sig derfor hurtigt – hvorfor - og er det en generel tendens for friskolerne? Vi har derfor spurgt vores medlemsskoler, hvoraf cirka halvdelen – 155 skoler – har svaret. Tak for jeres hurtige tilbagemeldinger i den forbindelse.
Reglerne er ret klare. Der er underretningspligt uanset, hvad årsagen til, at barnet har behov for særlig støtte eller anden socialpædagogisk støtte. Det er nok, at man har en antagelse om eller en bekymring for et barns udvikling, sundhed og trivsel. Men også et højt fravær fra skolen kan være grund til at foretage en underretning til kommunen. Underretningspligten gælder for alle: ledere, lærere, pædagoger, forældre, familie m.v., og underretningen kan endog være anonym, hvis det er ønskeligt. <link http: www.friskoler.dk vaerktoejer undervisning-elever-tilsyn trivsel-og-underretning underretningspligten-i-friskoler>Læs mere om underretningspligten. Er du i tvivl og har spørgsmål til, hvordan man skal forholde sig til underretningspligten, kan du altid tage kontakt til Friskolernes Hus på 62613013.
10 gange færre underretninger
Danmarks Radio har foretaget grundig research, som grundlag for deres historie. Det viser sig, at der på ”muslimske friskoler” er 358 elever om én underretning, mens tallet er 34 elever om én underretning på øvrige skoler. Samtidig er der 77 elever om én underretning på kristne friskoler. <link https: www.dr.dk nyheder indland ti-gange-faerre-underretninger-i-muslimske-friskoler-saadan-har-vi-gjort>Læs DR-nyheden.
Bekymringen om omsorgssvigt i hjemmet udgør den største andel af underretninger (18%). Bekymringer om misbrug i hjemmet, voldelige overgreb, skolefravær og udadreagerende adfærd er andre forhold, der giver anledning til underretning (tilsammen ca. 30%). Godt halvdelen af alle underretninger er mistanker om mistrivsel. 14% af underretningerne fører til igangsættelse af ny børnefaglig undersøgelse, mens 30% af alle underretninger afsluttes uden videre opfølgning af kommunen.
Tæt samarbejde med forældre og ressourcepersoner
155 skoler har som sagt deltaget i undersøgelsen, og disse har svaret, at der over en 10-årig periode er sket indberetninger af godt 11 elever pr. skole. Tallet dækker over meget store udsving, som selvfølgelig både har noget at gøre med skolens størrelse samt elevsammensætningen. Inden for det seneste år er antallet af underretninger pr. skole kun 2,5. Er det så mange eller få? Det er få i sammenligning med folkeskolerne. Hvad skyldes denne forskel?
Undersøgelsen viser, at det tætte samarbejde med forældre betyder noget, og mange skoler melder, at de således når at tage problemerne i opløbet. Der indledes desuden ofte et udvidet samarbejde med forældrene i forhold til at støtte barnet både hjemme og i skolen, hvor eksempelvis netværksmøder bliver etableret, hvor der både er psykolog og/eller sagsbehandler til stede. Der er også eksempler på lærere, der sender en sms om morgenen til de elever, der har svært ved at komme i skole, ligesom der også er tilfælde, hvor lærere/skoleleder tager hjem til familien for at hente barnet.
De flersprogede friskoler – og sikkert også andre friskoler – har ofte et særligt nært og tillidsfuldt samarbejde med kommunen qua en fast tilknyttet sundhedsplejerske og/eller socialrådgiver eller andre ressourcepersoner, der på ugebasis kommer på skolen. Et sådant samarbejde kan også betyde færre underretninger, fordi problemstillingerne fanges tidligt og håndteres før en underretning kommer på tale.
Halvdelen af skolerne svarer i øvrigt, at de har oplevet, at en underretning ikke gav kommunen anledning til yderligere opfølgning.
Har et tæt skole-hjem-samarbejde bagsider?
Selvfølgelig skal skolerne være på vagt over for de eventuelle ulemper, der kan være ved, at skolerne arbejder tæt sammen med familierne og dermed vænner sig til at tackle problemerne selv. Det tætte samarbejde kan måske betyde, at der ikke foretages underretning, fordi parterne vurderer, at man godt selv kan tackle problemerne. Underretningspligten er indiskutabel.
Styrken ved en underretning er, at en tredje part kommer i spil med helt nye og andre perspektiver på en given problemstilling. Det kan betyde, at man får øje på noget andet – netop det, der er bedst for barnet.
Derfor er det vigtigt, at skolerne foretager underretninger, når der er grund til det. Men det er samtidig afgørende, at kommunen har de nødvendige ressourcer i form af tid og muligheder for at gå aktivt ind i alle underretninger og foretage den nødvendige opfølgning og afdækning af, hvad der nødvendigt at gøre. Det kan være til stor frustration på skolerne eller hos de personer, der foretager en underretning, hvis ikke de oplever, at der sker en opfølgning.
Alle disse nuancer er en del af billedet. I Dansk Friskoleforening tager vi diskussionen meget alvorligt. Børnene er det, det hele handler om. Og de voksne om barnet skal reagere professionelt og med alvor på mistrivsel.
