fjern søgeboks

Værktøjet ”Arbejdstidsplanlægning 2019-2020” er klar til brug

Excel-værktøjet til planlægning af arbejdstiden er nu opdateret til skoleåret 2019-2020.
Af: Peter Højgaard Pedersen og Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
09.01.19

Værktøjet kan hentes til download HER 

I april og maj måned afholdes workshops om arbejdstidsplanlægning og i anvendelsen af værktøjet, hvilket man kan orientere sig om i kursuskalenderen HER 

Den nye ferielov
Det kommende skoleår bliver særligt derved, at den nye ferielov får reel betydning. Konkret vil det betyde, at der både i skoleåret 2019-2020 og skoleåret 2020-2021 vil blive lidt flere arbejdstimer i nettoårsnormen end sædvanligt - nemlig henholdsvis 1.712,64 og 1.716,8 timer.

Den korte forklaring på dette er, at tidspunktet for, hvornår der kan afholdes ferie, bliver forskudt: De 25 feriedage, som lønmodtageren har i 2020, vil først være fuldt optjent i december 2020, og ferie kan ikke afholdes før, den er optjent. I juli 2020 vil der kun være optjent 16,64 feriedage fra optjeningsperioden 1. januar – 31. august 2019. Derfor kan der ikke som normalt afholdes 20 dage i juli 2020, hvilket betyder, at der vil være 3,36 flere nettoarbejdsdage i skoleåret 19-20 og dermed mere arbejdstid at planlægge med. Lønmodtageren vil optjene resten af sine feriedage (25 – 16,64 = 8,36) i perioden september – december 2020 i form af samtidighedsferie, som er princippet i den nye ferielov.

Sammen med de andre skoleforeninger og FSL er Friskolernes Hus i gang med at udarbejde en orientering med nærmere anbefalinger til, hvordan skolerne kan håndtere arbejdstiden for lærerne i skoleårene 2019-2020 og 2020-2021. Orienteringen forventes udsendt i begyndelsen af februar måned.

Workshops
I marts måned afholder Friskolerns Hus ”info-workshops” rundt om i landet. Der vil være tale om 2-3 timers møder med information om arbejdstid og betydningen af den nye ferielov i den forbindelse. Der vil også være mulighed for at drøfte konkrete udfordringer angående arbejdstidsplanlægningen i de kommende skoleår. Invitation forventes udsendt i løbet af et par uger.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12