fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Velkommen til nyt skoleår, netværk og Åben Skole

Dansk Friskoleforenings nye formand, Peter Bendix Pedersen, byder velkommen.
Af: Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening
Kategori Friskolestafetten
22.08.2014

Velkommen til nye friskoler
Hvert år i august starter der nye. I år er ingen undtagelse, idet 13 nye friskoler har haft første skoledag  – for første gang. 

De skoler, der vælger at blive medlem af Dansk Friskoleforening, er samtidig blevet en del af fortællingen om friskolerne. Den daglige skolehverdag på hver enkelt friskole, udgør en  kerne i børn og forældres liv. 

Dansk Friskoleforening er for alle i friskolen. Her er forældre, skolekredsmedlemmer og ansatte medlemmer, fordi det giver mening, at vi varetager alle interesser og opgaver i fællesskab. 

I Friskolernes Hus holder foreningens sekretariat til, og her sidder konsulenter klar med rådgivning til medlemsskolerne - og til hele medlemskredsen. Så velkommen til det store friskole-fællesskab til både nye og gamle.

Velkommen til det nye skoleår
Skolestarten er altid lidt hektisk med planlægning, pædagogiske overvejelser, teamsamarbejde, arbejdstid for lærere, velkomst til nye elever, klargøring af lokaler; men også altid med lidt spænding og nervøsitet, fordi starten altid er så vigtig. 

I år er ingen undtagelse – og dog alligevel, fordi vi alle har hørt og set meget om den nye folkeskolereform. Jeg har hen over sommeren fået anledning til at slå fast, at ikke to skoler er ens, men at vores opgave er den samme som i folkeskolen: nemlig at gøre alle skoleelever i den danske grundskole dygtige såvel fagligt som menneskeligt og socialt.

Jeg ønsker det bedste for folkeskolereformen, fordi jeg mener, vi alle kan finde inspiration i den og dermed kvalificere det daglige arbejde med undervisning og læring. I medierne er der trukket skarpe fronter op med mistillid og skepsis, ligesom der har været tale om elevflugt fra folkeskolen til de frie grundskoler. Usikkerheden og uvisheden er reel og kræver selvfølgelig forældres bevågenhed, men lad os håbe, at reformen finder sine balancepunkter og dermed også giver ro til skolearbejdet i folkeskolen.

Velkommen til netværk og dialog
Er du allerede med i et netværk, eller har du lyst til være med i et netværk? I Friskolernes Hus har vi registreret enkelte netværk, men vi hører gerne fra flere, så vi for alvor kan få et overblik over disse netværk. Der er ved at blive etableret en database, hvor vi kan lagre alle informationer og samtidig gøre dem synlige, men det kræver endnu lidt tid før teknikken og praktikken er helt på plads.

Se mere om netværk i Dansk Friskoleforening. Her kan man også finde ansøgningsskema til netværksaktiviteter, som har brug for et økonomisk bidrag til et arrangement, møde, foredrag eller andet. Det er enkelt og nemt at søge, og vi vil sørge for hurtig sagsbehandling, så netværkene bare kan komme i gang. Der er stadig penge i puljen til flere ansøgninger.

I november, januar og februar inviterer vi til netværks- og dialogmøder seks steder i landet. Det er mit håb, at rigtig mange vil møde op, så vi også i praksis kan etablere netværk og søge ind i den vigtige dialog med hinanden om det, Dansk Friskoleforening står for og skal arbejde med.

Velkommen til Åben skole
Torsdag den 6. november 2014 afvikler vi Åben Skole. Her er det jer, der skal byde velkommen til børn, forældre, byens borgere og nysgerrige, der gerne vil se netop jeres friskole. Åben skole er ikke en hvervekampagne, men en oplysningskampagne, hvor skolerne præsenterer sig selv for at sætte fokus på forældres skolevalg og for at kvalificere skolevalget.

Åben Skole er landsdækkende og etableret på initiativ af de frie grundskoler, og vi håber, at både frie grundskoler og folkeskoler vil være med til at åbne dørene netop denne dag.

Friskolernes Hus udsender mere information om kampagnen, men I skal alle være med til at gøre denne dag til en særlig begivenhed. Jeg håber meget, I er klar til at deltage. Tilmelding til Åben Skole: tilmelding(at)aabenskole.dk 

Velkommen i formandens univers
Siden begyndelsen af august har jeg haft udgangspunkt fra Friskolernes Hus i Båring på Fyn. Her befinder jeg mig godt og forsøger at navigere mig frem i de mange opgaver, der både venter og opstår i arbejdet. Min kalender bliver fyldt med aftaler, hvilket er meningen med det hele.

Der venter i september en møderække med de politiske partiers undervisningsordfører, et arbejde med indspark til ny lov om specialundervisning, Åben Skole og dertil en række møder med de øvrige skoleforeninger, ministeriet og andre parter.

Styrelsen arbejder i den kommende tid med yderligere igangsætning af arbejdet i Pædagogisk Forum og Kommunikationsforum, men vi vil også drøfte de politiske dagsordener, som hele tiden er i spil.

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12