fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Vi balancerer mellem det ideelle og det mulige

Fødekæde, økonomisk optimering, stordrift, skoleleder med endnu en stjerne på skulderen! Det er gevinster med mere eller mindre indhold, men det kan aldrig blive argumentet for at skabe en fri børnehave i tilknytning til skolen.
Af: Vibeke Helms, Skoleleder på Den frie Hestehaveskole
Kategori Friskolestafetten
15.09.2016

Vi må kunne argumentere for at lave fri børnehave på samme grundlag, som vi laver friskole. Fordi vi er forældrenes frie valg af børnehave og skole. Fordi vi laver børnehave og skole ud fra værdier og holdninger til et godt børneliv.

Ellers er vi jo bare et privat tilbud!

Kan vi udvikle vores pædagogik, så den også omfatter 0-6 års alderen? Hver friskole har jo sin egen forståelse af friskolepædagogik, så hvordan griber vi det an?

Til daglig arbejder jeg på Den fri Hestehaveskole og Naturbørnehaven Følfod. Skolen har også SFO. Vores udgangspunkt er de grundtvig- koldske skoletanker, og vi synes selv, at vores pædagogik passer på hele børnelivet.

Hvordan er det lykkedes?
Det præcise svar på det spørgsmål er naturligvis, at vi ikke er lykkedes, men vi er i gang med den konstante udvikling og bevægelse, enhver skole må være i. Når vi siger, vi er grundtvigske, så mener vi, at vi hele tiden er på jagt efter den bedst mulige pædagogik, og det foregår i et samarbejde mellem børn, medarbejdere og forældre. Det er i den vekselvirkning, hverdagen skabes og udvikles. Der er altså ikke plads til megen målstyring i vores hus, vi sigter efter, at balancere mellem det ideelle og det mulige, med en stærk higen efter det ideelle!

Vi slog børnehave og skole sammen i januar 2011. Forud havde vi haft et tæt samarbejde; vi var naboer og fandt hen ad vejen ud af, at det hele kunne blive lidt sjovere, hvis vi slog pjalterne sammen. Kommunen gav os lov til at købe børnehaven, og vi overtog med mand og mus.

Hvad har vi så lært af det?
Vi har lært, at vores pædagogik er kommet endnu mere i fokus. Vi har flere og mere kvalificerede grundlæggende pædagogiske debatter. Vi får i højere grad øje på betydningen af børnenes trivsel og udvikling. Pædagogfagligheden er kommet endnu mere i fokus og i spil i den samlede hverdag. Vi er nu et hus med lige mange pædagoger og lærere.

For to år siden byggede vi børnehave og SFO sammen, endnu en styrke for samarbejde og gennemsigtighed, vi kan se kollegers arbejde i praksis. Man kender til det, der er gået forud, og det der kommer efter, det arbejde man selv har med børnene i hverdagen.

Børn og forældre oplever overgangen til skole og SFO som en festlig og meget tryg periode. De største børnehavebørn har en del af deres aktiviteter på skolen, de kender de voksne og er trygge ved de rammer, der skal blive deres hverdag i skolen. I de sene eftermiddage og i ferieperioder smelter hverdagen sammen, og man lærer hinanden at kende på kryds og tværs. I de tidlige morgener, spiser alle morgenmad i børnehaven. Når noget er vanskeligt i skolestarten, kan vi låne den pædagog fra børnehaven, der kender barnet bedst, og vi kan sammen fortsætte den udvikling, der blev sat i gang. Eksemplerne på gevinsterne ved at have børnehave og skole sammen, er rigtig mange.

Hvad har været svært?
"
At SFO-børn, der lige for lidt siden var børnehavebørn, udnytter den vilde frihedsfølelse, det er at smide overtøjet i regnvejr, og man som børnehavepædagog må lade dem gøre det"

"Når de søde elever i 8. Klasse laver løb for 3-årige, så de kan lære skolen at kende, og glemmer at selv trappetrin er en post, der skal forceres, så glider tidsplanen!"

"Hvem skal jeg sidde ved siden af til julefrokosten?"

"Før var vi få, nu er vi mange - kan vi stadig bevare vores nærvær?"

"Når vi står på egne ben, kommer der så børn nok?"

"Vi skal være særligt opmærksomme på de børn, der ikke kommer direkte fra vores egen børnehave - de skal ind i fællesskabet"

"Når hverdagen er koncentreret omkring helt forskellige opgaver, kræver det noget ekstra at føle sig som et arbejdsfællesskab"

Vi har skulle lære hinanden at kende, vi har brugt tid på at forstå forskellene på det arbejde, man har som børnehavepædagog og som SFO pædagog. Der er stor forskel på behov for rammesætning i 3-6 års alderen og så fra 6-12 år. Vi hylder den frie leg både i børnehave og SFO, men der er trods alt ret stor forskel på, hvad fri leg betyder, om man er 3 eller 11år.

I samarbejdet mellem pædagoger og lærere har vi også skulle lære at forstå hinanden og forstå de andres faglighed. Vi har skulle lære at holde fester sammen, holde pædagogisk-weekend og finde plads til pædagogiske mødesteder i hverdagen. Det er kommet lige så stille med større og mindre spring, og det er et fokus, vi hele tiden skal være opmærksomme på.

Vi er stadig på vej: Skal vi kalde lærerværelset for personalerummet? Skal skolelederen have en ny titel (kalif er nævnt her i huset - men med et godt glimt i øjet!)? Har vi brug for mere inspiration til at styrke fri-pædagogikken fra 0 til 16 år? Har vi brug for mere erfaringsudveksling mellem skoler, der omfatter børnelivet fra 0-16 år? Hvor går vi hen og laver netværk? Kunne man forestille sig kurser, der debatterede fribørnehavepædagogik?

 Hvilken retning skal vi gå?

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12